My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Den gode stime skal fortsætte

F.f.I.'erne tørner atter ud på Empire Stadium // Foto: Lindy Wiis

27. april 2016
Af: Martin "Olić" Pedersen

Med søndagens 3-1-sejr over Sulsted er selvtillilden tilbage i den rød/sorte lejr. Den er der i den grad også brug for, når Jetsmarks stærke divisionsreserver gæster Empire Stadium torsdag aften.

Der var i allerhøjeste grad lettelse at spore i Omklædningsrum 1 i kølvandet på søndagens forløsende 3-1-sejr mod Sulsted, i en kamp hvor både Casper Larsen (dobbelt målscorer) og Magnus Grøn kunne notere sig for sine første mål på klubbens bedste mandskab. De tre point kom i hus efter en god holdindsats hele vejen rundt, hvilket cheftræner Borup også udnyttede ved at give sin stemme efter kampen til Holdet. Det siger vel også en hel del om glæden og lettelsen over endelig at komme på tavlen.

Torsdag aften gælder det så anden ud af i alt tre akter hvad angår hjemmekampe. I første omgang gælder det mødet på byens gamle stadion mod Jetsmarks andethold og der venter i den grad Borup fjorten udvalgte en svær kamp mod det endnu ubesejrede grønblusede mandskab fra Jetsmark. To sejre (1-0 mod AaB og 3-0 over Skagen) og to 1-1-kampe mod henholdvis Sulsted og RKG er status efter fire kampe.

Ud fra hvad vi fik at se i træningskampen i februar på kunstgræsset i Pandrup, så venter der en dyst mod et ungt fysisk stærkt men stadig utroligt teknsik velfunderet mandskab. Jetsmark evnede at spille relativ god fodbold trods en oversvømmet kunstgræsbane. Nok er Jetsmark ubesejret, men de må vel blive besejret på et tidspunkt. Det må meget gerne blive torsdag aften.

F.f.I.'erne har mødt Jetsmark-reserverne to gange tilbage i foråret 2014. Det var to målfattige opgør, idet Jetsmark sejrede 1-0 i premieren på Empire Stadium (Frederikshavn Stadion på daværende tidspunkt), mens det omvendte opgør - trods et vedvarigt pres af værterne - endte uden mål.

Som skrevet indledningsvis, så må den gode stime meget gerne fortsætte. Om ikke andet så har vi ofte set, at en træg start bliver afløst af en lang stime af gode resultater. Hvorfor ikke også denne gang?
 
Kom så, gutter!

Serie 1 - 5. spillerunde
F.f.I. - Jetsmark IF (ll)
Torsdag den 28. april kl. 19:00
Empire Stadium

Dommertrio:
Mathias Madsen - Jørgen Bo Andersen og Leif Pedersen

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk