My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Den kloge narrer den mindre kloge

Foto: Lindy Wiis

1. august 2016
Af: Martin "Oli?" Pedersen

F.f.I.'erne fik søndag eftermiddag ørerne i maskinen, da den anden ud af tre mulige testkampe blev tabt 1-6 mod et rutinerede og klogere spillende AaB-mandskab. De rød/sorte lavede tilmed en lang række fejl, og det kostede dyrt.

De unge frederikshaverne kunne få ellers få en fin start på kampen. Bare to minutter var der spillet, da Frederik Lysegaard var alene igennem. Han var dog for langsom i både tanke og handling og den ellers store mulighed løb ud i sandet.

Herfra gik det stærkt. Med bare elleve minutters mellemrum - fra det 14. til det 25. minut - var AaB'erne foran 3-0. Ved samtlige tre scoringer stod F.f.I.'erne på flade konvolutter og faktisk var to af målene et resultat af sløsede boldtab på banens midte.

Borups tropper skulle dog også få en smule at glæde sig over efter lidt mere end en halv times spil. Mads Møller snød sin direkte modstander på baglinjen og fandt ved forreste stolpe Frederik Guldager, der prikkede 1-3-reduceringen i kassen.

Et dumt begået straffespark sekunder før havleg, gjorde at AaB kunne bringe sig foran 4-1 og det var atter et kluntet straffespark, der på den anden side af halvlegsmærket, var medvirkende til at det også blev 5-1. Den fysiske stærke angriber André Bay Christensen kunne med to veleksekverede forsøg fra elleve meters afstand kalde sig dobbelt målscorer. AaB lukkede og slukkede til tenniscifrene 6-1 ti minutter før tid. Mere skete der ikke, og F.f.I. må sande, at der fortsat er en del at arbejde med. Dette var i hvert fald en kamp hvor der blev gået læssevis af personlige fejl. 'Den kloge narrer den mindre kloge' var i hvert fald temaet fra tilskuernes synspunkt.

Næste og dermed sidste test inden premieren mod Skagen på Empire Stadium den kommende lørdag, er allerede onsdag den 3. august klokken 18:00, når Vrå-turneringen danner rammen om opgøret mellem F.f.I. og Harken fra Serie 3. Der er kampstart klokken 18:00.

F.f.I.'s mandskab (4-4-2): Kenneth Isaksen - Hassan Mussawi, Jesper Gasberg, Benjamin Kristensen (74: Villy Olsen genindskiftet), Villy Olsen (40: Tobias Wiis) - Marcus Grønning (63: Mads Møller genindskiftet), Frederik Lysegaard, Casper Larsen (33: Jonas Glinvad), Jeppe Birklykke - Frederik Guldager (c), Mads Møller (40: Mathias Bowman)

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk