My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

FFI Fodbold på fodboldtur til vores venskabsklub Bremerhaven

FFI Fodbold på fodboldtur til vores venskabsklub Bremerhaven

I pinsen tager 75 forventningsfulde drenge fra U10 til U14 og 15 ledere tager afsted på fodboldtur til vores venskabsklub Bremerhaven, hvor vi skal deltage i en lokal fodboldcup. Derudover skal vi træne lokalt sammen med drengene fra Bremerhaven, og prøve at bytte trænere således vores  drenge skal trænes af tyske trænere og vica versa.

Vi skal bo samlet i en gymnastikhal med kort afstand til fodboldcuppen ”Karl Hünefeld-Gedächtnisturnier” som afvikles i klubben Tuspo Surheide i Bremerhaven. Vores venner fra Bremerhaven har deltaget i vores egen Cup no.1. gennem de seneste 25 år, og derfor er det også med stor glæde at vi nu viser FFI flaget i Tyskland og giver noget retur til Siggi og Björn som arrangerer turen til Cup No. 1. for Bremerhaven. Det er vigtigt for os at  fastholde og også gerne udbygge samarbejdet fremadrettet.

Vi håber det bliver en god social- og sportslig tur for drengene som også indeholder et kulturelt arrangement, hvor vi skal besøge ”klimahaus”, som er et oplevelsescenter der viser jordens klimazoner langs den ottende østlige længdegrad.

Cup No 1. bidrager med kr. 30.000 til turen således vi har kunnet arrangere en tur til en særdeles attraktiv pris til drengene.

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk