My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

F.f.I. jagter revanche - SHI gæster Empire Stadium

F.f.I.'erne skal finde tilbage på sejrssporet // Foto: Anette Gasberg

18. august 2016
Af: Martin "Oli?" Pedersen

Efter det klare nederlag i onsdagens topkamp, er der igen bold på menuen på Empire Stadium. Skibsby-Højene er gæsterne, når der lørdag klokken 14:00 er lagt op til en interessant og potentiel målrig dyst.

Med onsdagens nederlag på 1-4 i Dronninglund, halser Jakob Borups drenge efter i topstriden, og derfor handler lørdagens vigtige hjemmekamp mod SHI om at genvinde noget af det tabte terræn i topstriden i Serie 2. Dermed skal det gerne være en flok revanchelystne spilere klædt i de rød/sorte striber, der tørner ud på Empire Stadium mod Skibsby-Højene. 

Der venter et potentielt målrigt opgør, såfremt trenden fortsætter når de to mandskaber tørner sammen på det gamle stadion i Frederikshavn. I fjor blev det til den helt vanvittige 5-5-kamp, hvor F.f.I. førte 4-1 indtil midtvejs i anden halvleg og hvor SHI kom på 5-4 inden Lasse Andersen sikrede 5-5 i årtiets vildeste kamp på denne bane. I oktober samme år, var der ligeledes godt gang i måltavlen og ikke mindst travlhed i speakerboksen. Værterne førte igen stort - denne gang 4-1 - inden døren blev åbnet for SHI der fik reduceret tre gange til en sluttelig rød/sort gevinst på 4-3. Til jer der dukker op lørdag eftermiddag: Spænd sikkerhedsselen og hold på hat og briller.

Efter en lidt sløv start med en uafgjort og et nederlag, er det netop kommet gang i SHI's offensiv. I hvert fald maltrakterede Hjørring-mandskabet tirsdag aften Vrå med hele 8-0, og med in mente, at når SHI's offensiv rmed blandt andet Martin Visti Hansen og Kasper Vorre rammer dagen, er den utroligt svær
 at hamle op med i Serie 2. Dermed skal frederikshavner-mandskabet i den grad steppe op defensiv, ellers kan der atter blive gang i den med de her to mandskaber på hver sin banehalvdel. 

Med den rette vilje kommer man langt. Kom så, gutter!

Serie 2  - 4. spillerunde
F.f.I. - Skibsby-Højene IF 
Lørdag den 20. august kl. 14:00
Empire Stadium

Dommertrio: Nicklas Haugaard Mortensen - Per Christensen og Martin Lyngberg

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk