My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Flot og velbesøgt 85 års jubilæum hos FFI

Flot og velbesøgt 85 års jubilæum hos FFI Fodbold lørdag den 25 juni.


Knap 140 nuværende og tidligere fodboldspillere i FFI havde en fantastisk dag, da FFI Fodbold afholdte 85 års jubilæum på Fodboldvej. De ældste spillere, som var født i 30’erne til de yngste i 90’erne, skabte en fantastisk ramme og stemning i et fyldt cafeteria.

Flere af gæsterne var kommet langvejsfra som Sjælland, Fyn og Kolding for at møde tidligere kammerater. Som en af gæsterne, der havde taget den lange tur til Frederikshavn, nævnte er der en rigtig god stemning i klubben og et fantastisk fællesskab, og det ville han gerne opleve igen.
Klubbens æresmedlem Pauli Jørgensen bød velkommen til de mange gæster og brugte en fløjte til at styre slagets gang,  ja Pauli kunne faktisk blive en god dommer, da han styrede arrangementet med stor autoritet.
Klubbens formand Christian Kærsgaard fortalte om klubbens nuværende sportslige situation, klubbens projekter der var sat i værk, og ikke mindst om den fantastiske opbakning til dette jubilæum, hvor vi skulle bruge dagen til at glæde os over de gamle minder og historier,  og ære dem der desværre ikke er hos os længere.
I løbet af dagen og aftenen blev der fortalt mange gode og sjove historier,  og som altid fik historierne altid en vis kant efter at diverse øl og vin blev indtaget i rigelige mængder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FFI Fodbold fik overrakt en flot jubilæumsgave fra Bingoklubben FFI støtteklub af 2010, som havde valgt at give en stor samlet check til klubben på kr. 50.000 og en check fra FFI´s Venner på kr. 3.000.  FFI Fodbold er yders taknemmelige over at vi har 2 velfungerende bingoklubber der yder et stort arbejde og bidrag til klubbens aktiviteter, som vi nyder godt af på sportsrejser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er bestemt ikke sidste gang vi skal holde jubilæum, om det bliver hvert år eller hvert andet år må gæsternes besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen vise, men sikkert er det, at i FFI Fodbold forstår vi at skabe fest og god stemning sammen udtaler Formand Christian Kærsgaard

Ha´en fantastisk sommer og  en god Cup No.1 i uge 28, hvor vi også vil præsentere vores nye Cup No.1 salg- og udviklingskoordinator Henrik Andersen

Samtidig vil jeg på bestyrelsens vegne sige tak til vore ansatte, frivillige, trænere, ledere, klubbens spillere samt samarbejdspartnere for en kæmpe indsats i foråret – vi glæder os allerede til et spændende efterår i FFI Fodbold med fornyet energi

God sommer 


Venlig hilsen
Christian Kærsgaard
Formand

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk