My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Forår i luften og igen 225 deltagere til klubaften

Casper Dam fra ”Legends” blev helt fortjent hyldet af de fremmødte. Dam er tilbage efter et svært sygdomsforløb. Fortjent hyldest til denne klubmand. Her ses Dam med træner Christian Fogh Mikkelsen (t.v.) // Foto: Orla Thomsen

6. maj 2018
Af: Orla Thomsen 

Så fik vi afholdt endnu en klubaften for alle vores aktivere spillere, trænere og ledere i F.f.I. Fodbold. Igen en stor succes, og det store fremmøde bekræfter, at det er en månedlig begivenhed, som man ikke vil gå glip af.

Man kunne fornemme, at der er ved at være forår i luften. Alle deltog med stor begejstring, og snakken gik livligt over bordene. Det er en fornøjelse at se, hvordan  alle de unge bakker op om dette arrangement. Alle kommer med et godt humør og udtrykker stor tilfredshed med vores legendariske spiseaften og de roser  maden, og det kan vi takke  ”vores” helt ”egne” fantastiske ”huskokke” Karin og Ib for. Uden deres store hjælp ville vi ikke kunne afholde en sådan aften.

Og Karin havde igen valgt en populær meny, som denne aften bestod af: Stegt kylling og ris og karrysovs og dertil grøn salat med dressing.  Og til dessert frisk frugt.

Der var mad ”ad libitum” som det plejer, at der blev spist godt igennem ved bordene. En god times træning inden de kulinariske oplevelser giver jo også som bekendt en god appetit.

Da alle vær mætte,  var der tid til  udnævnelse af månedens spiller, som  er et stort højdepunkt på vores spiseaften:

Afdeling – Månedens spiller – Træner/leder                                                     

U13 piger - Andrea Steenberg - Peter Bob

U15 piger - Aida Erkocevic - Julie Risom

Senior piger - Malene ”Gylle” Olsen - Anders Clausen/Allan Gøgsig

+ 30 piger - Ida Marie Nielsen - Jonna Højmark

U13 drenge - Anton W. Pedersen - Henrik Dolmer

U14 drenge - Benny Jeganathan - Michael Jørgensen

U15 drenge - Mathias Landbo - Bent Kristensen/Dennis Fuglsang

U16 drenge - Jeppe Jørgensen - Troels Mølgaard

U17 drenge - Andreas Vestergaard- Torben Grønhøj/Torben Christensen

U19 drenge - Thor Kobberup  - Jesper Snebang

Senior - Frederik Guldager - Christian Kærsgaard/Peter Jørgensen

Legends from the past - Casper Dam - Christian Fogh Mikkelsen

Special Olympic - Jonas Jeppesen - Kenneth Dalsager/Søren Hansen

Månedens spiller fik en velfortjent hyldest af sine kammerater og af træneren overrakt en Diadora T-shirt påtrykt den flotte titel MÅNEDENS SPILLER, og spilleren fik rosende ord af træneren.

TUSIND TAK skal lyde til alle, som har hjulpet til i forbindelse med forberedelse og afvikling af fællesspisningen – også en stor tak til vores 60+ piger, som ordner borddækning, madservering, opvask  og oprydning.

F.f.I. siger 1000 tak for det flotte fremmøde og den fine stemning og håber, at det fortsætter de kommende spiseaftener. På gensyn torsdag den 7. juni. Og så nærmer sommerferien sig. Held og lykke med alle fodboldkampene.

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk