My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Fredagsbrag og lokalopgør på Empire Stadium

Vil der være lignende jubelscener efter slutfløjt? // Foto: Anette Gasberg

24. maj 2017
Af: Martin "Oli?" Pedersen

Tre point i fredagens lokalbrag vil betyde at F.f.I. vil rykke op i Serie 1, men frederikshavnerne står over for noget af en test, når IF Skjold Sæby aflægger visit på Empire Stadium. Der skal - som ofte nævnt - atter leveres på et højt niveau. 

Nordjysjke Bank er klar til at udlove vingevinster på kampprogrammet, ligesom Kanal Frederikshavn vanen tro i Nordjyske Bank Ligaen står klar til at kåre Kampens Spiller efter slutfløjt, og dermed er scenen sat til en festlig fredag aften, hvor værterne med en sejr ikke alene rykker op i Serie 1, men også definitivt sikrer sig førstepræmien i kommunemesterskabet, og dermed kan 10.000 kroner således ryge ind på holdkontoen. Forinden skal der som bekendt også spilles fodbold på Empire Stadium, og det bliver noget af en kamp mod lokalrivalerne fra IF Skjold Sæby.

På trods af at Sæby-mandskabet er placeret i den tunge ende af tabellen, venter der ingenlunde nogen let kampe. Sæbynitterne skal formentligt bruge en enkelt sejr for at forny biletten til Serie 2, og derudover er det et lokalbrag, og her kan alt såmænd ske. Et godt eksempel er udekampen mod Strandby, hvor F.f.I. ganske vist sejrede, men de gulblusede solgte sig dyrt, og det kan meget vel blive en lignende situation fredag aften, og alt andet lige må man forvente at hjemmeholdet bliver presset noget mere end hvad tilfældet var mod HI.

Sæby-mandskabet, der onsdag aften tabte 1-3 på hjemmebane mod Hjørring AIK Frem, har revanche til gode fra forårets første møde, hvor frederikshavner-mandskabet sejrede på Sparekassen Vendsyssel Arena, hvor det 2. påskedag blev til en 3-1-sejr i et opgør hvor Christian Kærsgaards tropper førte 3-0 ved pausen takket være mål fra Mads Møller, Jeppe Birklykke og Daniel Overlade. Særligt efter pausen leverede Sæby en god indsats, og F.f.I.´erne var faktisk på hælene ved flere lejligheder denne mandag eftermiddag. 

Kampens betydning behøver ingen yderligere introduktion. Mød op og støt gutterne i bestræbelserne på at avancere i DBU Jyllands rækker. Der vil som altid blive tændt op i kullene hos de tre grillherrer, "Pylle-Leif", Hassan og Ivan, og i grillhytten serverer de frankfurtere, øl og sodavand til rimelige priser. Vi ses til fredagsbold på Empire Stadium. Drengene sætter pris på jeres støtte. 

Serie 2, 9. spillerunde
F.f.I. - IF Skjold Sæby (ll)

Fredag den 26. maj kl. 19:00
Empire Stadium 

Dommertrio: Morten Lund Gøgsig - Lars Christian Thomsen og Michael Eriksson Christensen

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk