My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

To hjemmekampe venter Serie 1-holdet i denne uge

Mathias Vejnø (forrest) scorede i sin førsteholdsdebut. Fortsætter stimen? // Foto: Anette Gasberg

28. august 2017
Af: Martin "Oli?" Pedersen

F.f.I.-mandskabet går ind i en travl uge med to hjemmekampe tirsdag og lørdag mod henholdsvis Dronninglund og Birkelse. Skal de rød/sorte fastholde placeringen i toppen skal de uafgjorte resultater veksles til sejre.

Med så mange år i fodboldverdenen var seneste kamp i Pandrup ét af de mest ”specielle” opgør skribenten har oplevet i nyere tid. Således har undertegnet brugt store dele af weekenden på at analyse dem højst mærkværdige Jetsmark-kamp. Det endte ganske vist 1-1, men det kan reelt diskuteres om de to mål på banerne ved Jetsmark Stadion burde have talt. Sådan er der så meget, og nu står den atter på Serie 1-fodbold i egen hule - og tilmed to af slagsen i denne uge.


I morgen - i tirsdag aflægger Dronninglund visit, og de blå/hvid-stribede med de to tidligere F.f.I.´ere Mike Petersen og Jacob Hørbye, var faktisk det seneste mandskab der ”reelt” set slog De Røde Bavianer på Empire Stadium. Vi skal 11 måneder tilbage i tiden, nærmere betegnet den 1. oktober i fjor, hvor Dronninglund-mandskabet sejrede 1-0. Når reelt nævnes i citationstegn, så er det som bekendt på grund af sagen om det famøse spillercertifikat.

Kaster man et blik på stillingen, kan man se at Claus Vestergaards Dronninglund-tropper er placeret nederst i tabellen med det ene point som kom i land lørdag imod Vejgaard. 2-2-resultatet kom i land efter at holdet havde været nede med 0-2, så udledt deraf, skal F.f.I.´erne op mod et mandskab der er i stand til at vise fin moral, men omvendt må vi også konstatere at tirsdagens gæster hungrer efter den sejr, der gør at de kommer med i puljen.

Christian Kærsgaards tropper skal tilbage på sporet efter en mindre prangede præstation i seneste spillerunde. F.f.I. havde, som i nævnt i referatet efterfølgende, særdeles svært at komme til de helt åbne muligheder. Der skulle et mål på indirekte frispark til fra debutant Mathias Vejnø, før det ene point kom i hus. Lasse Fjordbak viste i øvrigt klassen i overtiden med en stor redning, og set i det lys var det ene point da ganske fornuftigt.

I stil med forårets kampe er Kanal Frederikshavn på pletten med kåring af kampens spiller og ekstra omtale. Her til efteråret er Danske Bank med på vognen, og ugens to hjemmekampe mod altså Dronninglund og Jyllandsserie-nedrykkerne bliver dækket i det der nu hedder Danske Bank Braget. I kampprogrammet til kampene vil man kunne læse yderligere om initiativet, eller også kan man ”varme op” ved at læse mere om dækningen af fodbolden i Vendsyssel på Kanal Frederikshavns hjemmeside. Med den ekstra lir, og en forhåbentligt interessant dyst in vente, glæder vi os til at byde Dronninglund, dommertrio og tilskuere velkommen til Empire Stadion. Vel mødt!

Serie 1, 4. spillerunde
F.f.I. - Dronninglund IF
Tirsdag den 29. august kl. 19:00
Empire Stadium

Dommertrio: Andreas Rosander Andersen - Michael Karstenskov og Leif Pedersen

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk