My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

I den varme stol: Marcus Grønning

"Grille" lader tigeren brøle (tatovering, red.) i dette efterår. Fire mål er det blevet til i sæsonen // Foto: Anette Gasberg

21. september 2016
Af: Martin "Oli?" Pedersen 

Til denne hjemmekamp mod Vrå/Børglum IF har Marcus "Grille" Grønning ordet. "I den varme stole" er en ny artikelserie hvor en førsteholdsspiller vil komme til orde med en række hurtige spørgsmål. 

F.f.I.-allrounderen, der primært der har gjort sig som målfarlig angriber i efteråret, giver sit besyv på alt fra musik, udlandsrejser i forbindelse med fodbold og så ser han sig som værende ganske overlegen. I hvert fald behøver han kun et tremandshold til sit "drømmehold".

Hvis du var DJ i omklædningsrummet, hvad for noget musik skulle være en del af din playliste?
Var jeg DJ i omklædningsrummet, vil der udelukkende blive spillet rockmusik. Ikke alt den techno som Cato gerne vil spille. Det er vigtigt at der er noget musik, som kan få en spiller tændt inden en kamp.

Til dato, hvad er det mest pinlige øjeblik du har oplevet i forhold til fodbold?
Jeg har to gange i løbet af min karriere fået et rødt kort efter kampen var spillet færdigt. Jeg frasiger mig dog stadig ethvert ansvar fra disse: ”Det var ham der startede”

Hvad er den bedste sportsbegivenhed du har oplevet live?
Udover fodbold er min store passion amerikansk fodbold. Jeg var i Viborg sidste år for at opleve ”Mermaid Bowl” som er den danske version af Super Bowl. Turen til USA venter jeg stadig på.

Hvad er de bedste fodboldstøvler du nogensinde har ejet?
Den første udgave af Nike Mercurial. Der blev scoret mange flotte mål fra venstrekanten i min tid i Bangsbo, mens jeg spillede i ”de orange lyn”.

Hvad er den største fodboldmæssige oplevelse du har haft i F.f.I.?
Jeg har i forbindelse med fodbold været i udlandet mange gange efterhånden. Det er lykkedes mig kun at tabe en kamp i min karriere på andet lands jord. Jeg kører nu på mit femte år i træk uden nederlag.

Hvilke(n) TV-serie(r) er du på nuværende tidspunkt begejstret for?
Jeg er, og har altid været, en kæmpe fan af gyserfilm og serier! For tiden ser jeg Supernatural, som klart kan anbefales.

Hvad gør du for at blive bedst muligt klar til en kamp?
Jeg er ikke typen som har brug for otte timers søvn inden kamp og spise et halvt kilo havregryn til morgenmad. Jeg har dog et ritual som er udskældt i omklædningen inden kamp. Efter kampråbet, skal jeg råbe for fuld kraft: ”Kom så, Grille!”.

Hvilke ting, udover fodbolden, optager din tid?

Jeg arbejder lige nu som lærervikar i en folkeskole, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg stærkt overvejer at blive gymnasielærer senere i mit liv.

Udover fodbold, hvilke andre sportsgrene har du dyrket?
You name it. Alt fra fodbold til tennis. Jeg overvejer at begynde med at ro noget kajak. Det tror jeg kunne være sjovt.

Hvilke sportspersonligheder inspirerer og motiverer dig?

Det lyder mærkeligt, men jeg har aldrig rigtig været fan at de store stjerner, som kan trylle med bolden. Mine yndlingsspillere er folk som James Milner, Steven Gerard og Xavi, da de kæmper for holdet 90 minutter uanset hvad stillingen er, løber de bare videre.

Udover dig selv, hvilke fire spillere i verden skulle så være en del af dit five-a-side-hold?
Jeg skal kun bruge tre: Kevin Stuhr Ellegaard i kassen (gammel Randers FC-keeper, red.), Coutinho på midten til at smide bolden i dybden til mig, som er alene på toppen.   

 

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk