My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

It's now or never!

6. maj 2016
Af: Martin "Oli?" Pedersen

Der skal i den grad klare forbedringer til i forhold til anden halvlegs kollektive kollaps mod Klarup. Turneringen vender og der venter noget en kamp mod oprykningsfavoritterne fra Løgstør på udebane.

En sløj anden halvleg kostede i den grad i torsdagens udekamp i Klarup. Tre hurtige mål tog pusten ud af F.f.I.'erne, der egentlig havde leveret en godkendt første halvleg. Det var et nederlag der sved, men der er ikke tid til at have ondt af sig selv. De første syv kampe er spillet og med bare fire point på kontoen, så skal der i allerhøjeste grad steppes op og en stime skal sættes ind.

Det bliver dog på ingen måde let, når turen lørdag eftermiddag gælder en umådelig svær udekamp mod rækkens nummer et og klare oprykningsfavoritter fra Løgstør. De blåblusede fra muslingebyen har blot sat point til to gange i et stærkt forår og særligt på hjemmebane har Jakob Brix Mouritsens mandskab vist stor styrke. I egen hule blevet til klare sejre over Skagen, Sulsted og Nørresundby.

Skruer man tiden nogle år tilbage i henholdsvis Jyllands- og Danmarksserien har F.f.I.'erne haft nogle svære og tætte kampe på Løgstør Stadion. De rød/sorte kan dog hænge hatten på at være ubesejret i Løgstør, men man kan måske sige, at der siden er løbet en del vand igennem åen... Det er historie, og vi må selvsagt videre i teksten.

Vi skal dog lige se lidt tilbage i tiden, trods. Nærmere betegnet kaster vi et blik på premieren på Empire Stadium 2. påskedag. Her leverede Borups en helt igennem tæt kamp mod nedrykkerne og rækkens store favoritter til en hurtig retur til Jyllandsserien. Det endte dog alligevel med en 2-0-sejr til gæsterne i en kamp hvor frederikshavnerne lavede nogle afgørende fejl.

Indstillingen fra hjemmekampene mod Sulsted, Jetsmark og Skagen skal findes frem. Der skal knokles, kæmpes og hvad man ellers kan finde frem af udtryk hvad angår vindermentalitet. Hvor der er vilje, er der vej!

Kom så, gutter!

Serie 1 - 8. spillerunde
Løgstør IF - F.f.I.
Lørdag den 7. maj kl. 13:00
Løgstør Stadion

Dommertrio:
Adis Ahmetagic - Steffen L. Christensen og Max Kristensen

 

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk