My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Knebent nederlag i Skagen

Foto: Lindy Wiis

19. februar 2018
Af: Martin "Oli?" Pedersen

De Røde Bavianer kunne ikke følge op på de gode takter fra Østervrå-kampen, og inkasserede lørdag eftermiddag et 1-2-nederlag til et stærkt og rutineret Skagen-mandskab. Jeppe Birklykke scorede F.f.I.´s enlige mål.

Det var F.f.I.-mandskabet der på en - efter årstiden - god græsbane i Skagen der lagde bedst fra land. Generelt blev bolden spillet hurtigt rundt, og det unge F.f.I.-mandskab kom da også til et par fornuftige muligheder. Blandt andet havde Kasper Sørensen en god friløber, der dog blev reddet af den tidligere F.f.I.-keeper, Thomas Kirk.

De gode takter blev dog fortsat, og efter små tyve minutter leverede skagboen Nicolas Strauss et oplæg af høj klasse, da han med en forrygende aflevering fandt Jeppe Birklykke, og så kvitterede sidstnævnte med en velplaceret afslutning.

Herefter slap de rød/sorte grebet, og skagboerne sled sig godt tilbage i kampen. De blåklædte er notorisk skarpe på anfører Michael Pedersens dødbolde, hvad enten der er tale om indkast eller hjørnespark. Begge scenarier blev udslagsgivne i halvlegens sidste ti minutter. Mikael Andersen leverede to hovedstødsmål efter henholdsvis hjørnespark og langt indkast, og fælles for begge mål var at F.f.I. ikke tog kampen op og stod på flade fødder. Dermed var kampen vendt på hovedet, og Skagen kunne gå til pause foran med 2-1.

Meget boldbesiddelse efter pausen - chancerne manglede
Lad os sige det som det var: De sidste 45 minutter var frederikshavnerne ganske vist meget på bolden, men det var yderst begrænset hvad F.f.I. fik skabt offensivt. Der blev generelt sløset for meget med den sidste aflevering, og det var tydeligt at mærke trænernes frustrationer over de mange sløsede ”detaljer” i spillet.


Skagboerne kæmpede derimod alt hvad de havde lært, men havde ligesom F.f.I. overordentligt svært at generere de helt åbne muligheder, i hvert fald i åbent spil. Efter en fornuftig indledning må vi bare konstatere at de sidste 60 minutter var skuffende, og således sejrede Skagen med 2-1.

I næste weekend er de rød- og sortklædte atter tilbage på kunstgræsset i Bangsbo når Serie 1-nedrykkerne fra Dronninglund aflægger visit. Kampen spilles lørdag den 24. februar klokken 13:15.

Kampinfo: Skagen IK - F.f.I. 2-1 (2-1)


Mål: 0-1 Jeppe Birklykke (19.), 1-1, 2-1 Mikael Andersen (36., 41.)

Advarsler: Skagen IK: Mikael Andersen (86.) // F.f.I.: Frederik Guldager (37.), Kasper Sørensen (86.)

F.f.I.´s startopstilling (4-2-3-1): Andreas Vestergaard - Sumaidi Uria, Anton Møller, Jonas Markfoged, Mathias Fischer - Frederik Klarskov, Frederik Guldager - Mads Møller, Nicolas Strauss, Jeppe Birklykke - Kasper Sørensen

Udskiftninger:
Mikkel Sand ind for Jonas Markfoged (46.)

Marcus Grønning ind for Mathias Fischer (46.)
Andreas Uhrenholdt ind for Mads Møller (46.)
Thomas Petersen ind for Nicolas Strauss (46.)
Mads Møller genindskiftet for Jeppe Birklykke (63.)
Nicolas Strauss genindskiftet for Frederik Klarskov (63.)
Jonas Markfoged genindskiftet for Sumaidi Uria (73.)
Jeppe Birklykke genindskiftet for Frederik Guldager (79.)

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk