My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Nedtur efter pausen i Jetsmark

21. maj 2016
Af: Martin "Oli?" Pedersen

Efter en lovende første halvleg og stillingen 0-0, måtte F.f.I.'erne efter pausen strække våben og inkassere et nyt, stort nederlag på fremmed græs. 0-4 lød resultatet efter 90 minutters fredagsfodbold.

Det var en ganske underholdende affære, der udspillede sig fredag aften på Jetsmark Stadion. Allerede i opgørets indledning var der gode muligheder til begge hold. Først måtte Kenneth Isaksen diske op med blandt andet en dobbeltredning og kort efter var Jeppe Birklykke alene med Jetsmarks keeper. Desværre var det sidstnævnte der trak sig sejrrigt ud af denne duel.

F.f.I.'erne leverede en ganske stærk første halvleg og havde bestemt også sine chancer. Den største mulighed i de første 45 minutter tilfaldt Frederik Lysegaard, der dog måtte se sin afslutning på stolpen og returen dernæst reddet på målstregen. Kort efter måtte også Cato Kristensen agere redningsmand inde på målstegen, så det var bestemt også en livlig - og til tider hårdtslående affære. F.f.I.'s Casper Holm må i hvert fald en tur forbi tandlægen én af de kommende dage, da han knækkede en tand i sammenstød med en Jetsmark-spillers albue.

Trods flere gode muligheder og livligt spil frem og tilbage, så kunne de to hold gå til pause med 0-0 på måltavlen. F.f.I. havde bestemt leveret et godt stykke arbejde og fik i mange situationer afværget Jetsmarks mange dødbolde.

Det blev dog en ganske anden historie efter sidebyttet. De grønblusede intensitiverede det pres de stille og roligt havde lagt på frederikshavnerne i slutningen af første halvleg. Stadigt fik værterne en god portion muligheder - navnligt efter standardsituationer og efter 60 minutters måtte F.f.I.'erne kapitulere, da Mads Larsen satte bolden i kassen.

Netop hjørnesparkene har været F.f.I.'ernes "onde ånd" i dette forår, og det var netop også det, der første til hjemmeholdets 2-0-mål i det 72. minut. Anders Rosengren udnyttede en manglende markering og så stod den 2-0. Det lignede game over for de rød/sort-blusede og det blev da også 3-0 med i kvarter tilbage og 4-0 i slutfasen, da Christopher Leth var på pletten med to flotte langskud, uden chance for en velspillende Kenneth Isaksen i F.f.I.-buret.

Næste kamp for frederikshavnerne er på fredag den 27. maj, når Empire Stadium danner rammen om en såkaldt vind-eller-forsvind-kamp mod AaB. Der er kampstart klokken 19:00


Kampinfo: Jetsmark IF (ll) - F.f.I. 4-0 (0-0)

Mål:
1-0 Mads Larsen (60.), 2-0 Anders Rosengren, 3-0, 4-0 Cristopher Leth (76., 87.)


10 minutters udvisninger: Jetsmark IF (ll): Ingen // F.f.I.: Casper Larsen (83.)

Udvisninger: Ingen

Holdopstilling - F.f.I. (4-4-2): Kenneth Isaksen - Benjamin Kristensen, Cato Kristensen, Casper Holm, Villy Olsen (48: Mads Østerballe) - Frederik Lysegaard, Casper Larsen, Frederik Guldager (c), Jeppe Birklykke - Marcus Grønning (77: Villy Olsen genindskiftet), Tobias Wiis (73: Stefan Ohrt)
Magnus Lysegaard ikke benyttet.

Tilskuere:
100

Dommertrio:
Patrick Wohnberger - Adis Ahmetagic og Troels Christensen

Kampens spiller:
Casper Holm med 9 stemmer

 
FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk