My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Nyt nederlag

F.f.I.'erne har kun en enkelt sejr på Empire Stadium // Arkivfoto: Lindy Wiis

17. maj 2016
Af: Martin "Oli?" Pedersen

Det begynder unægteligt at se svært ud for de rød/sorte at klare frisag i dette forår. De dystre udsigter manifesterede sig i den grad efter søndagens 0-2-nederlag mod Nørresundbys andethold.

Det var de blåblusede fra Nørresundby der lagde bedst fra land i søndagskampen på Empire Stadium. Gæsterne fik lagt et fornuftigt tryk på F.f.I.'erne og kom også frem til et par store chancer indledningvis. Kenneth Isaksen i F.f.I.-målet diskede dog op med et par solide redninger. Nørresundby fik endda efter 10 minutters spil, korrekt annuleret et mål for offside.

Noget der ofte har kunne siges om frederikshavnernes præstationer i dette forår, var været chanceskabelsen. Heller ikke denne søndag kom hjemmeholdet frem til nok chancer. Den største mulighed tilfaldt Marcus Grønning efter en halv times spil, da han headede Benjamin Kristensens frispark et godt stykke ved siden af mål.

Fem minutter før pausen bragte Nørresundby sig foran med 1-0, da et hjørnespark gav anledning til lidt panik i de bagerste geledder. Efter lidt klumpspil, endte bolden hos Mads Davidsen, der kunne udplacere keeper Isaksen. Dermed kunne Solside-mandskabet gå til pause foran 1-0.

Det blev bedre for F.f.I.'erne efter pausen, men som angivet tidligere i dette skriv, havde F.f.I.'erne umådeligt svært ved at skabe åbne chancer. Nørresundby havde truede heller ikke Isaksen og forsvarskollegerne synderligt i en, for at sige det mildt, jævn trist affære.

Det var således også en tilfældigvis der førte til at det gæstende hold bragte sig foran 2-0 med tyve minutter tilbage. F.f.I.'erne troede bolden var ude over sidelinjen til målspark og undlod at afvikle situationen færdig og i stedet appellere for at bolden netop havde sluppet linjen. Det gjorde at der blev snorksovet i bagkæden og så kunne Joachim Sand sende læderet i kassen fra bagerste stang.

F.f.I.'erne truede ikke Nørresundby nævneværdigt og så kunne gæsterne rejse hjem en sejr på 2-0. Som skrevet i overskriften begynder det at se svært ud i bunden af rækken - det er der vist ingen grund til at pakke ind.

Næste kamp for F.f.I.'erne er allerede på fredag den 20. maj, når det gælder en svær udekamp mod Jetsmark. Der er kick-off i Pandrup klokken 18:30.


Kampinfo: F.f.I. - Nørresundby FB (ll) 0-2 (0-1)

Mål:
0-1Mads Davidsen (40.), 0-2 Joachim Sand
(69.)

10 minutters udvisninger: F.f.I.: Cato Kristensen (7.), Frederik Guldager (67.) // Nørresundby FB (ll): Claes Jensen (36.), René Gade (90.)

Udvisninger: Ingen

Holdopstilling - F.f.I. (4-4-2): Kenneth Isaksen - Benjamin Kristensen, Villy Olsen (41: Casper Holm // 67: Villy Olsen genindskiftet - Benjamin Kristensen udskiftet), Cato Kristensen, Marcus Grønning - Tobias Wiis (78: Magnus Grøn), Frederik Lysegaard, Frederik Guldager (c), Jeppe Birklykke - Casper Larsen, Mads Møller (22: Stefan Ohrt // 83: Stefan Ohrt udskiftet - Tobias Wiis genindskiftet)

Tilskuere:
150

Dommertrio:
Kasper Søndergaard Sørensen - John Jensen og Allan Slot

Kampens spiller:
Benjamin Kristensen med 9 stemmer

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk