My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Premierekomplekset brudt: F.f.I. gav Skagen en kindhest

F.f.I.'s offensiv var velsmurt i lørdagens premiere. Fra en tidligere kamp ses Jeppe Birklykke og Mads Møller juble sammen. Det gjorde de også mod Skagen ved flere lejligheder. Henholdsvis to og tre mål blev det til af offensivduoen // Arkivfoto: Nordjyske

6. august 2016
Af: Martin "Olić" Pedersen

F.f.I.'erne leverede en flot indsats mod lokalrivalerne fra Skagen og kunne gå til pause foran med 5-0. Det hele endte 7-1 i et opgør hvor Mads Møller blandt andet kunne notere sig for et hattrick.

Til denne imødesete premierekamp kunne cheftræner Jakob Borup give debut til to spillere: Unge Andreas Vestergaard afløste en skadet Kenneth Isaksen mellem stængerne, og Vestergaard leverede en flot første kamp med solide indgreb opgøret igennem. Derudover fik Shukuru Mudenge, i øvrigt med en fortid i Skagen, debut. Han afløste kort inde i anden halvleg Casper Larsen og gjorde en fin figur i sin første officielle optræden i F.f.I.'s rød/sorte trøje.

Fra opgørets start var det hjemmeholdet der svingede taktstokken. Allerede efter to minutters spil, havde Jeppe Birklykke en god mulighed alene med skagboernes målmand Kurt Hansen, men desværre gik Birklykkes forsøg lige akkurat forbi den fjerne stolpe.

De var dog frederikshavnerne der fortsat kørte på og eftr 18 minutters spil, skulle den nye måltavle i aktion i turneringsregi. Casper Holm trykkede af et godt stykke udefra og da Skagens keeper fejlvurdede forsøget og så kunne bolden trille i kassen ganske yderligt.

Føringen skulle minsandten blive fordoblet bare fire minutter senere, da Frederik Klarskov, lørdagens assistkonge, smed et frispark ind i panden på anfører Jack Vejle, der efter at have taget bolden bag om støttebenet for i sidste ende at sætte indersiden på. En tidlig 2-0-føring.

Borups tropper leverede en flot første halveg og var hele tiden et skridt foran de blåklædte fra Skagen. Midtvejs i halvlegen indledte Mads Møller sit one man-show. Knapt en halv time var der spillet, da Mads Møller første gang var på spil. Casper Larsen fandt F.f.I.'s nummer 10 med en lang fremlægning og så kunne Møller lobbe bolden over Kurt Hansen. Ti minutter senere var assistmager Klarskov igen på pletten, da en lang fremlægning fandt vej til Mads Møller, der kunne udnytte en brøler i de bagerste geledder. 4-0 såmænd!

Det skulle også blive til tilnavnet 'Hattrick-Mads'  kort før pausen. Det blev ligeledes til hattrick af oplæg af Frederik Klarskov. Opskriften var den samme. En bold i dybden, Møller i fart, et træk og forbi målmanden og 5-0. En noget overraskende stilling der også holdt til pause.

F.f.I.'erne var på ingen måde færdige og Jeppe Birklykke ville også deltage i målfesten kort efter sidebyttet. Møller var denne gang i oplæggerens rolle, og så havde Jeppe ingen problemer i at udplacere Skagens forsvar og keeper. Overraskende tenniscifre på Empire Stadium.

Skagen fik kort fik gæsterne pyntet på resultatet. Et hjørnespark blev i første omgang flot reddet af debuterende målmand, Andreas Vestergaard. Returen var Marcus Terpet dog hurtigst over returen og fik reduceret til 6-1.

Frederikshavner-mandskabet var dog ikke færdige endnu. Dagens opskrift må være bolde i dybden, for dette var netop også det der førte til, at Jeppe Birklykke atter kom på tavlen efter knapt en times spil. Trods et par fornuftige forsøg i den resterende del af opgøret, blev det ved de 7-1. Noget af en start i forhold til hvad vi har været vant til. Flotte præstationer hele vejen igennem, hvilket også bar præg af afstemningen efter kampen, hvor Mads Møller i sidste ende blev kåret til kampens bedste F.f.I.'er. Der var nu mange om buddet denne lørdag.

Sæsonstarten blev ikke mindre fantastisk af en sejr til andetholdet i Serie 4 efterfølgende. Michael Jakobsens tropper sejrede 5-3 mod Try/Thorshøj. Målene stod Marcus "Grille" Grønning, Muhammad Hamid, Jeppe Schmidt og Ronnie Schou (to fuldtræffere) for. De to sidstnævnte er i øvrigt en del af det føromtalte Legends from the past-projekt, ligesom også 'legenderne' Thomas Petersen og Casper Bille deltog. Det må have været torsdagens træning der gjorde udslaget. Næste opgave for andetholdet er en udekamp på Læsø, den kommende lørdag klokken 11:30. På med redningsvesten, gutter.

Jakob Borup, F.f.I.'s cheftræner, var naturligvis en glad mand efter sejren. Se interview fra Kanal Frederikshavns reporter Michael Frederiksen med F.f.I.-chefen, sejrssang i omklædningsrummet og Skagen-træner Tommy Fuglsangs version af kampen her.

Kampinfo: F.f.I. - Skagen IK 7-1 (5-0)

Mål: 1-0 Casper Holm (14.), 2-0 Jack Vejle (18.), 3-0, 4-0, 5-0 Mads Møller (27., 37., 45.), 6-0 Jeppe Birklykke (47.), 6-1 Marcus Terpet (50.), 7-1 Jeppe Birklykke (59.)

10 minutters udvisninger: F.f.I.: Ingen // Skagen IK: Peter Vang (33.)

Udvisninger: Ingen

Holdopstilling - F.f.I. (4-4-2): Andreas Vestergaard - Villy Olsen, Cato Kristensen, Jack Vejle (c) (83: Mads Møller genindskiftet), Casper Holm - Frederik Klarskov (46: Tobias Wiis), Frederik Lysegaard, Frederik Guldager, Jeppe Birklykke - Casper Larsen (52: Shukuru Mudenge), Mads Møller (78: Casper Larsen genindskiftet)
Jesper Gasberg ikke benyttet

Tilskuere:
150

Dommertrio: Steffen Møller Christensen -  Kasper Søndergaard Sørensen og Bjarne Urth

Kampens spiller:
Mads Møller med 11 stemmer

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk