My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Søndagstest i Hjørring

Foto: Lindy Wiis

10. marts 2017
Af: Martin "Olić" Pedersen

Søndag middag drager et stærkt F.f.I.-mandskab til Hjørring, hvor Serie 2-kollegerne fra Hjørring AIK Frem venter. Her skal ”Kesses” tropper følge op på de stærke offensive takter, der har præget de to første træningskampe.

For en god ordens skyld skal det præciseres, at kampen altså spilles denne søndag, den 12. marts, ved middagstid, og altså ikke dagen forinden som skrevet andetsteds på siden. Hvorom alting er, venter der en spændende test mod AIK Frem-mandskabet. Som sædvanligt er der gang i den når de to stribede mandskaber tørner sammen, og det kan man formentlig også forvente denne søndag, i særdeleshed taget i betragtning, at vi blot er tre uger fra sæsonstarten.


Kampen skal som udgangspunkt spilles i Frem Parken, dog med det forbehold, at vejrguderne har andre tanker. Dermed er der også mulighed for at der skal spilles på kunstgræsset på den anden side af AIK Frems klubhus, nærmere betegnet på det kunstige underlag ved Park Vendia nær Landlyst.

Vel mødt til middagsbold i Hjørring.

 

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk