My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Statistisk overblik - Premierekampen

F.f.I.'erne skal stå sammen såfremt den dårlige premierestatistisk skal brydes // Arkivfoto: Flemming Guldager

Klubbens faste statistisker, Henrik Andersen, ser frem mod mandagens premiere mod Løgstør med en række statistikker, hvor der til denne kamp naturligvis er fokus på sæsonpremerien generelt set.

26. marts 2016
Af: Martin "Oli?" Pedersen og Henrik Andersen

Vidste du således at...

- Med kampen mod Løgstør IF bliver det 94. gang, at F.f.I. tager hul på en ny sæson, og det er 53. gang på hjemmebane.

- Det er første gang F.f.I. møder Løgstør IF i en premierekamp, og klubben ved Limfjorden bliver F.f.I.’s modstander nummer 60 i en sæsonpremiere. Aarhus-klubben, AIA, er den klubben F.f.I. har mødt fleste gange - nemlig fem, mens Viborg FF følger lige efter med fire gange.

- Det er tredje sæson i træk, at F.f.I. lægger ud på eget græs. De to foregående premierekampe på Empire Stadium har været mod henholdsvis AaB (0-1-nederlag, april 2015) og Nørresundby FB (ll) (1-2-nederlag, august 2015).

- F.f.I. er gået fra banen i de seneste otte premierekampe uden sejr, og de seneste tre er alle tabt.

- Seneste sejr i sæsonpremieren var i efteråret 2011, hvor IF Skjold Sæby blev besejret 2-0 på Frederikshavn Stadion (nuværende Empire Stadium). Faktisk har F.f.I. kun vundet to af de sidste 16 premierekampe. Dog har F.f.I. totalt set stadig flere sejre end nederlag i sæsonens første kamp - nemlig 38 sejre og 34 nederlag.

- To gange tidligere har F.f.I. spillet åbningskamp på datoen den 28. marts, og har endnu ikke tabt. I 1982 i 2. division blev det 2-2 på udebane mod Randers Freja, mens Lindholm IF i 2005 i Kvalifikationsrækken blev sendt hjem fra Frederikshavn Stadion med et 3-0 nederlag i bagagen.

-
F.f.I.s største sejr i en sæsonpremiere faldt helt tilbage til sæsonen 1936/37, hvor Aalborg Freja (II) blev sendt hjem med et 8-1 nederlag i bagagen. F.f.I.s største nederlag faldt i 1978, hvor Kastrup BK hjemme vandt 6-0 (for øvrigt F.f.I.’s første kampe med professionelle spillere).

- F.f.I. er ubesejrede mod Løgstør i turneringsammenhæng. Tre sejre og tre uafgjorte er det blevet til siden første møde i august 2009.


En stor tak til Henrik Andersen for at levere dette statistiske overblik.

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk