My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Status på sæsonstart for Serie 1 pigerne

3 turnerings- og 1 træningkamp henne i efterårssæsonen, kommer her en lille update fra senior pigeafdelingen. Med statistikken 1-1-1 i turneringen kan vi vel sige, at vi har fået en start, som bedst kan betegnes som middel eller sådan lidt midt i mellem. Spillet har ikke fungeret optimalt, men med nogle stop og nogle nye spillere i afdelingen kræver det lidt arbejde, at få det hele til at fungere.
 
Pigerne startede med en 3-2 sejr over SHI (Serie 2) i træningskampen på 2 mål af Tilde Ottosen og 1 af Amalie Gøgsig. En kamp hvor vi, bortset fra 5 minutters dvale, havde fornuftigt styr på det hele. Herefter fulgte første turneringskamp mod Brønderslevs JS nedrykkere. En kamp som, i lyn og torden, endte med ene sikker 4-0 sejr efter 2 scoringer af Karina Tækker og Sofie Beermann Clausen. MVP i kampen blev, efter en meget stærk indsats, vores nye keeper Sabine Petersen.
 
Så var holdet klar til opgøret på Stadion mod Tornby, eller rettere sagt det troede vi. Kampen kan vel bedst betegnes som en kollektiv offday og sejren til gæsterne på 5-2 var desværre helt fortjent. Med 2 mål og en kåring til MVP viste Sofie Beermann Clausen dog igen gode takter. I lørdags gik så turen til Flauenskjold, hvor DHF ventede, og efter en time og nede med 2-0 så det lidt sort ud. Men så viste holdet moralen og på 2 hurtige mål af Karina Tækker og Tilde Ottosen vendte kampen, fuldstændigt til vores fordel og bagefter stod man med en mærkelig følelse af, om man skulle være tilfreds eller ej. Delt MVP i kampen blev de 2 indpiskere Tilde Ottosen og Amalie Gøgsig. Vi håber, at bygge videre på de sidste 30 virkeligt gode minutter af hele holdet.
 
Holdet sidder over i weekenden, så næste opgave for pigerne er søndag den 17/9 kl. 14.00 på Fodboldvej, hvor Dronninglund kommer på besøg. Vi håber selvfølgelig på en fortsat god opbakning omkring kampene.
 
Trænerteamet Serie 1 pigerne
FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk