My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Ude "godt", hjemme bedst

Det bliver med al sandsynligvis intenst i llørdagskampen mod Hjørring AIK Frem // Foto: Anette Gasberg

1. september 2016
Af: Martin "Olić" Pedersen

Med de seneste kvaler på fremmed græs er kravet tre point for hjemmeholdet. Hjørring AIK Frem lørdag eftermiddag aflægger visit på Empire Stadium, hvor interessant og intens dyst formentlig er i vente. 

Endnu et nederlag på udebane i søndagens kamp i Jerslev, er de rød/sorte pisket til at få tre point, såfremt ambitionen om en topplacering fortsat skal holdes i hævd. Bedømt ud fra de to første hjemmekampe mod Skagen og Skibsby-Højene, synes et hattrick på Empire Stadium ganske sandsynligt, men de sort/hvid-stribede fra Thomas Morilds Vej er et ganske stærkt mandskab og har ofte gjort det svært for F.f.I.´erne og har tilmed efter en lunken sæsonstart vundet to kampe i træk. I fredags blev oprykkerne fra Vrå/Børglum sat eftertrykkeligt på plads, da Claus Pedersens tropper i Frem Parken sejrede med 5-0. 

Det er bestemt et godt mandskab der gæster byens gamle stadion.Thomas Hansen, tidligere Vendsyssel FF og Jammerbugt FC, tørner ud i den AIK Frem-dragten og udgør sammen med Kristoffer Torp en stærk offensiv, der er potentielt giftige for ethvert hold i Serie 2. Desuden er Frem notorisk et mandskab der gerne vil gå til den, og det plejer da også at være ganske intenst når de to stribede mandskaber står ansigt til ansigt. Seneste møde var et regulært nedrykningsslag i Serie 1 i juni 2013, hvor F.f.I. med 0-0 trak det længste strå i nedrykningskampen på sidste spilledag. I maj måned samme år sejrede værterne 5-1 på det der dengang blot hed Frederikshavn Stadion, men resultatet var en anelse misvisende, og det var først i slutningen at de massive sejrscifre kom i hus, blandt andet som følge af en udvisning. Der skal i den grad nok komme damp under kedlerne i lørdagsdysten. Vi ses til bold!

Med den rette vilje kommer man langt. Kom så, gutter!

Serie 2  - 6. spillerunde
F.f.I. - Hjørring AIK Frem 
Lørdag den 3. september kl. 14:00
Empire Stadium

Dommertrio: Nicklas Haugaard Mortensen - John Jensen og Jørgen Maigaard Kristensen

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk