My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Nytårstaffel i F.f.I.

Små 70 F.f.I.´ere mødte op for ønske hinanden et godt nytår // Foto: Orla Thomsen

31. december 2016

Af: Martin "Olić" Pedersen


Traditionen tro dannede Fodboldvej rammen om årets nytårstaffel, hvor omkring 70 F.f.I.´ere deltog. På årets sidste dag er denne tradition en god måde at få sagt godt nytår til vennerne i F.f.I. Fodbold.

En gammel tradition i F.f.I. er den ugentlige lørdagsbold, hvor veteranerne hver lørdag middag mødes på Fodboldvej. Således også denne nytårsaftensdag, hvor denne tradition, i anledningen af nytårstaffelen var blevet, var rykket et par timer tilbage. Der var dog også liv i cafeteriaet på Fodboldvej, hvor der blev ønsket hinanden et godt nytår over en øl, et par æbleskiver ledsaget af et glas glögg.

Vanen tro spændte deltagerne vidt i alder og sågar "lokalitet". Hvad angår sidstnævnte, var flere rejst fra Hovedstadsområdet og hjem til det nordjyske for at skyde nytåret ind i familiens og gamle venners skød. Som sædvanligt blev der, særligt blandt de frederikshavnske veteraner, udleveret røver- og vandrehistorier om tiden i rødt og sort.

Det var så afgjort et par gode timer på Fodboldvej, og med disse ord vil undertegende ønske alle i klubben et lykkebringende nytår. Vi ses i 2017, til forhåbentlig mange gode oplevelser i F.f.I. Fodbold.

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk