My Team
Dagens kampe Dagens resultater Get 2 Football

Få overblik over træningskampene for Serie 1 og Serie 3

Havenhostel er stedet hvor F.f.I.´s dame- og herresenior bliver indkvarteret i F.f.I.´s venskabsby, Bremerhaven

6. februar 2018

Af: Martin "Oli?" Pedersen

Efter intern kamp og træning i de to forgangne weekender, så er opstarten nået til den fase hvor Serie 1 og Serie 3-holdet skal i gang med de ”rigtige” træningskampe. De indledes den kommende weekend.

Bortset fra sidste vinteropstart har det været kutymen at seniorherrerne har draget på træningslejr, og dette år genoptages denne event. Hvor det de seneste år har stået på indkvartering på Idrætscenter Vendsyssel i Vrå, skal F.f.I.´erne i år have pas med, da såvel Dame- som Herresenior sætter sig i bussen efter træning torsdag den 8. marts og drager til klubbens tyske venskabsby i Bremerhaven beliggende i det nordvestlige Tyskland.

Hos vores tyske naboer bliver F.f.I.´erne indkvarteret på det fine Havenhostel (se artikelbillede), der er tæt på de fine træningsfaciliteter hos enten OSC Bremerhaven eller FC Sparta Bremerhaven. Foruden træning og kamp mod de lokale mandskaber, står den på socialt samvær (se plan for Bremerhaven-tur andetsteds på hjemmesiden).

Inden pas og Euro kan pakkes, og F.f.I.-delegationen kan sætte sig i bussen, skal der spilles nogle kampe på hjemlig grund og for Herre Serie 1 og Serie 3 ser programmet således ud:

Serie 1

Lørdag den 10. februar kl. 13:00: F.f.I. - Østervrå IF (Serie 2) - Kunstgræs Bangsbo
Lørdag den 17. februar kl. 14:00: Skagen IK (Serie 2) - F.f.I. - Skagen Stadion
Lørdag den 24. februar kl. 13:15: F.f.I. - Dronninglund IF (Serie 2) - Kunstgræs Bangsbo
Lørdag den 3. marts kl. 13:00 F.f.I. - Jammerbugt FC (U19) - Kunstgræs Bangsbo
Torsdag-søndag den 8.-11. marts: Bremerhaven (se program her)
Lørdag den 17. marts kl. 13:00 F.f.I. - HI (JS2) – Fodboldvej eller kunstgræs i Bangsbo
Lørdag/søndag den 24./25.marts: F.f.I. – Nørresundby FB (JS1) - Spillested skal afklares

Serie 3

Lørdag 10. februar kl. 15:00: Hirtshals B (Serie 2) - Hirtshals Kunstgræsbane
Lørdag den 17. februar kl. 13:00: F.f.I. - Voerså IF (Serie 3) - Bangsbo Kunstgræsbane
Lørdag den 24. februar kl. 14:00: F.f.I. - Flauenskjold IF (Serie 3) - Fodboldvej (græs)
Lørdag den 3. marts kl. 14:00: F.f.I. - Tårs/Ugilt IF (Serie 3) - Fodboldvej (græs)
Torsdag-søndag den 8.-11. marts: Bremerhaven
Lørdag den 17. marts kl. 14:00 - F.f.I. - SEIF (Serie 3) - Fodboldvej (græs)

Fredag den 23. marts kl. 19:00 - F.f.I. - Skagen IK (Serie 2) - Fodboldvej (græs)

FfI Fodbold - Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn - Denmark - Phone: +45 9842 9127 - Mail: ffi@ffifodbold.dk