Klubaften i FfI Fodbold den 13. juni 2019 for 200 personer
Så har vi afviklet den tredie og sidste klubaften inden sommerferien. Det blev endnu engang en legendarisk oplevelse for alle deltagerne.
Så har vi afviklet den tredie og sidste klubaften inden sommerferien. Det blev endnu engang en legendarisk oplevelse for alle deltagerne. Deltagerantallet var også denne aften ganske flot, og både piger og drenge fra 12 års alderen og til seniorer hyggede sig. Det flottte fremmøde vidner også om, at alle børnene og de unge har en rigtig hyggelig aften efter endt træning på grønsværen, og de skønner alle på denne begivenhed. Dette sociale arrangement er med til at udbygge relationer og fremme klublivet og sammenholdet i FfI Fodbold.
John Nygaard bød vanen tro velkommen og nævnte samtidig, at han glædede sig over det flotte fremmøde. Han nævnte samtidig, at der fortiden opnås rigtig flotte resultater både i ungdoms- og seniorafdelingen og hos både pigerne og drengene. U16 drenge klarer sig flot i Liga 1. Dame senior har sikret sig oprykning til Serie 1. Hos herrerne ligger både Serie 3 og Serie 4 til oprykning inden de sidste par kampe, og første holdet kan lørdag med en sejr sikre sig oprykning til Jyllandsserien 1.
Efter velkomsttalen var vores 60+ piger klar til at servere den hjemmelavede mad, som ”vores” helt ”egne” fantastiske ”huskokke” Karin og Ib igen har fremmtryllet.
Menuen til denne aften bestod af
Kylling, ris og karrysovs samt grønt salat. Og til dessert frit valg fra ”Isboden”.
Da alle vær mætte, var der tid til udnævnelse af månedens spiller, som er et stort højdepunkt:
Afdeling Månedens spiller Træner/leder
U14 piger Caroline Baand Peter Bob
U13 drenge Villas Væver Kristian Jensen/Daniel Michaelsen
U14 drenge Joachim Buchholtz Casper Larsen
U15 drenge Andreas Anton Michael Jørgensen/Hans Nielsen
U16/U17 drenge Nikolaj Larsson Bent Kristensen/Chr.Kærsgaard
Senior Piger Anne Mølholt Jensen Allan Gøgsig/Anders Clausen
+30 damer Maria Vejle Madsen Jonna Højmark
Jyllandsserien 2 Cato Kristensen Troels Gaardbo/Michael Jacobsen
Serie 3 Mathias Bowman Peter Jørgensen
Serie 4 Mads ”Mulle” Christensen Jesper Snebang
Serie 5 Oliver Nieman Larsen Torben Christensen
Legends Martin Okamoto Christian Fogh Mikkelsen
Special Olympic Markus Thomsen Kenneth Dalsager/Per Thomsen
Månedens spiller fik en velfortjent hyldest af sine kammerater og af træneren overrakt en Diadora T-shirt påtrykt den flotte titel MÅNEDENS SPILLER, og spilleren fik rosende ord af træneren.
Månedens træner blev herefter valgt. Michael Jørgensen kaldte Casper Larsen frem. I sin hyldesttale til Casper fremhævede Michael, at Casper i en meget ung alder blev assistenttræner hos U14 drenge, og da de pludselig stod og manglede en cheftræner, faldt valget ganske naturligt på Casper. Og Michael kunne kun rose Casper for det flotte trænerarbejde, som han virkelig har passet til punkt og prikke, og så er drengene også virkelig glad for Casper. Også han fik et velfortjent stort bifald.
Den sidste klubaften inden sommerferien er afviklet, og vi kan klappe hinanden på skulderen og være rigtig stolte af, at vi stadig kan samle så mange aktive fodboldspillere til et godt socialt arrangement.
TUSIND TAK skal lyde til alle, som har hjulpet til i forbindelse med forberedelse og afvikling af fællesspisningen – også en stor tak til vores 60+ piger, som ordner borddækning, madservering og oprydning.
FfI siger 1000 tak for det flotte fremmøde og den fine stemning. På gensyn til en ny fællesspisning efter sommerferien. Rigtig god sommer ønskes alle.
Orla Thomsen