• Dagens kampe
  • Dagens resultater
  • Stillinger / Resultater

Ring til os: 98 42 91 27 eller - Skriv til os: ffi@ffifodbold.dk

FfI Fodbold FfI Fodbold
  • Forsiden
  • Senior
    • Herrer
    • Kvinder
    • Målmandstrænere
    • Seniorudvalg
  • Ungdom
    • Drenge
    • Piger
    • Børneudviklingstræner
    • Målmandstrænere
    • Ungdomsudvalg
  • Klubben
    • Arrangementer
    • Bankoklubben
    • Bestyrelsen
    • Børneklub
    • DRINX Arena
    • F.f.I´s Venner
    • Forsikringer
    • Frivillige
    • Hjælper bank
    • Ind- & udmeldelse
      • Indmeldelse
      • Udmeldelse
    • Klub 60+
    • Målaktie
    • M.A.R.S. Arena
    • Persondatapolitik
    • Retningslinier
    • Ungdomsudvalg
    • Vedtægter
    • Værdigrundlag
    • Nyheder
  • Parasport
  • Sponsorer
  • Historie
  • Cup No.1
  • Kontakt
  • Forsiden
  • Senior
    • Herrer
    • Kvinder
    • Målmandstrænere
    • Seniorudvalg
  • Ungdom
    • Drenge
    • Piger
    • Børneudviklingstræner
    • Målmandstrænere
    • Ungdomsudvalg
  • Klubben
    • Arrangementer
    • Bankoklubben
    • Bestyrelsen
    • Børneklub
    • DRINX Arena
    • F.f.I´s Venner
    • Forsikringer
    • Frivillige
    • Hjælper bank
    • Ind- & udmeldelse
      • Indmeldelse
      • Udmeldelse
    • Klub 60+
    • Målaktie
    • M.A.R.S. Arena
    • Persondatapolitik
    • Retningslinier
    • Ungdomsudvalg
    • Vedtægter
    • Værdigrundlag
    • Nyheder
  • Parasport
  • Sponsorer
  • Historie
  • Cup No.1
  • Kontakt

Godkendt indsats i Støvring i første test

  • feb 03,2019
Lørdagens testkamp i Støvring var en velspillet affære mellem de kommende JS2-kolleger. Tobias Wiis bragte de rød/sorte foran midtvejs i første halvleg, mens Støvring fik udlignet kort efter. Alt i alt, en godkendt første test.

Det var jævnbyrdigt gennem samtlige 90 minutter, da Støvring og JS2-oprykkerne fra F.f.I. satte hinanden stævne på Støvrings glimrende kunstgræsbane lørdag eftermiddag. Det var frederikshavnerne, der fra opgørets start satte sig på spillet, og navnlig i starten foregik meget af opspillet i venstre side, hvor Nikolaj Stisen og Jeppe Birklykke indledningsvis boltrede sig. 

Dagens vikarierende kaptajn Nikolaj Stisen var leveringsdygtig i mange gode opspil, og allerede fra kampens start satte han Tobias Wiis i scene. Wiis fik i første omgang kontrol over sin førstegangsberøring, men var i sidste ende en kende for ubeslutsom, og den ellers glimrende mulighed løb ud i sandet.

Mads Møller havde ligeledes en god mulighed kort efter, men måtte dog se sig besejret i duellen med Støvrings målmand. Glimrende rød/sort start, men som halvlegen skred frem kom værterne langt bedre med i kampen, dog uden for alvor at teste tilbagevendte Thomas Kirk i F.f.I.-buret. 

F.f.I., der ganske vist havde overladt noget af spillet til Støvring, var dog ikke færdige med at vise tænder, og det gav bonus efter knapt en halv times spil. Nikolaj Stisen brød atter bolden og fandt Mads Møller, der var trukket ud i venstre side. Møller leverede et godt indlæg mod bagerste stolpe, og da Kasper Sørensen hoppede over bolden, var det ingen sag for Tobias Wiis at prikke bolden i kassen ved bagstolpen. 

Kort efter måtte Støvring se et udmærket forsøg prelle af på overlæggeren, men kort efter udnyttede værterne et kiks i de bagerste geledder, og Nicklas Aagard kunne med et fremragende langskud sende bolden i kassen uden chance for en velspillende keeper Kirk. 1-1 efter en velspillet første halvleg.

Chancer efter omstillinger, men den sidste coolness manglede
Jævnbyrdigheden fortsatte efter pausen, men der blev dog skruet noget ned for tempoet som anden halvleg skred frem. Alligevel var der chancer nok, og begge hold fik da også annulleret et mål efter offside. 

Støvring havde blandt andet et par gode langskudsforsøg, som Thomas Kirk dog sikkert tog sig af, mens F.f.I. havde to-tre gode kontramuligheder. Indskiftede Andreas Vestergaard, der lørdag fyldte 18 år, havde et par kvalificerede afslutninger, og det samme var tilfældet med et kontraløb, der involverede Jeppe Birklykke og Tobias Wiis. Desværre manglende den sidste timing, og så endte en fin første træningskamp med et godkendt 1-1-resultat.

JS2-holdets næste test er lørdag 9. februar, når turen går til Landlyst. Her skal F.f.I. op imod HI fra JS1, og der er kampstart på Landlyst klokken 16:15.

Serie 3 var ligeledes i aktion lørdag 2. februar, og her blev det til et nederlag på 2-4 i Bangsbo mod et stærkt Serie 2-mandskab fra Sæby. Casper Larsen blev dobbelt målscorer for de rød/sorte. Peter Jørgensen, Serie 3-træner, var dog efterfølgende godt tilfreds med indsatsen, hvor han berettede om, at alle mand leverede en viljefast indsats. Serie 3 har ligeledes æren af modstand fra Hjørring, når Serie 2-nedrykkerne fra SHI gæster kunstgræsbanen i Bangsbo. Kick-off er klokken 13:15. 

Kampinfo: Støvring IF - F.f.I. 1-1 (1-1)

Mål: 0-1 Tobias Wiis (28.), 1-1 Nicklas Aagaard (37.)

Advarsler: F.f.I.: Jonas Markfoged (29.)

Holdopstilling - F.f.I. (4-4-2): Thomas Kirk - Nikolaj Stisen (c) (66: Jeppe Birklykke genindskiftet), Jonas Markfoged, Cato Kristensen (46: Anton Møller), Jesper Gasberg - Jeppe Birklykke (60: Andreas Vestergaard), Frederik Guldager, Claus Christiansen, Tobias Wiis (60: Marcus Grønning), Mads Møller (76: Tobias Wiis genindskiftet), Kasper Sørensen

<> Back to Style 1 (tt_news)

Børneklub 2024

FFI Fodbold er også godkendt i 2024

Læs mere her


FFI Fodbold

Frederikshavn f.I - byens klub

F.f.I Fodbold er i daglig tale vores navn. Klubben har ca. 700 medlemmer hvoraf de 560 er aktive. Vi har hold i alle aldre fra U-4 til senior, både piger og drenge, Special Olympics, Veteraner, Grand Old Boys, 60+ herrer.


Kontakt

F.f.I Fodbold
Fodboldvej 7 - DK-9900 Frederikshavn
CVR: 2543 8930

Telefon: +45 98 42 91 27
E-mail: kontor@slet-dette.ffifodbold.dk
Bank: 9006-1300055237
Mobilepay: 26930

 

Cookie deklaration


Her finder du os

×Close