Mike Laing

I årene 1965 til 1971 var jeg kasserer for F.f.I. De første år for hele foreningen, der havde ca. 2200 medlemmer fordelt på 6 udvalg, der tog sig af det sportslige medens økonomien hvilede på bestyrelsen. Strukturen blev ændret i 1970 således at de forskellige afdelinger (fodbold, håndbold m.v.) fik ansvaret for både det sportslige og økonomien, hvilket gav en meget større ansvarlighed. Det er i store træk den struktur man har i dag.

Efter sommerferien i 1970 skulle fodboldafdelingen finde en ny seniortræner. Formand Aage Madsen var til møde i DBU København og her fortalte generalsekretær Erik Hyldstrup, at han havde været på kursus i England og her mødt en ung fodboldtræner, der havde undervist i taktisk træning. Han var tilknyttet fodboldforbundet i Kuwait og havde i sin aktive karriere spillet for Bournemouth og Southampton m.fl. og havde taget den højeste træneruddannelse i England. Mike havde udvist interesse for at komme tilbage til Europa, så Aage aftalte, at Hyldstrup skulle kontakte Mike om han kunne være interesseret i F.f.I.  Af forskellige grunde skete der intet. Fodboldafdelingen bad mig om hjælp, idet jeg nok var den, der var mindst dårlig til engelsk. Dengang  var der ikke noget der hed  e-mail og postvæsenet i Kuwait var på niveau med dagens væsen i Danmark. Men pludselig kom der en fax fra Mike, at han ville komme til Danmark, hvor der var en anden klub, der havde udvist interesse. Han ville gerne afhentes i Aalborg lufthavn. Jeg hentede ham og fortalte ham om alle fortræffelighederne.

Vi skulle møde med fodboldbestyrelsen i det røde hus på stadion. De 5 mand blev præsenteret og Aage fortalte om det daglige liv, herunder, at de hver torsdag efter træningen udtog holdene og så kunne spillerne se på opslagstavlen, om de var udtaget.

Mike afbrød ham og fortalte, at et af hans krav ville være, at det var ham, der ene mand havde ansvaret for holdudtagelsen i alle tilfælde for 1. og 2. holdet. Der gik et sus gennem rummet og Ib Vestergaard, der havde spillet venstre wing, blev ophidset og truede med at forlade mødet og klubben. Vi måtte holde timeout i et kvarter, hvorefter Aage meddelte, at man var indforstået med at gå ind på Mikes krav, men hvis han var i tvivl om en af spillerne, ville de gerne høres. Efter et par timers opstemt drøftelse af kontraktforhold, kørte jeg i lufthavnen med ham. Men vi manglede at drøfte løn og det lykkedes ikke at skabe forståelse for, at nu var der ikke en sheik til at betale hyren og havde også vanskeligheder med værdien af den danske krone, når skatten var trukket. Han troede faktisk at jeg drev gæk med ham. Da han lettede med flyveren, troede jeg ikke, at jeg nogensinde ville se ham igen. Vi aftalte dog, at vi skulle sende et udkast til kontrakt og derefter høre fra ham. Et af problemerne var, at han havde kontrakt i Kuwait indtil 1. juli 1971 og da var vi jo halvt inde i turneringen.

Men pludselig meddelte han, at han kunne starte 9. marts 1971. Det var umiddelbart før turneringsstart, men vi var så heldige, at sergentskolen havde alle tiders FUT træner Finn Kristiansen, der med supermoderne træningsmetoder, fik spillerne i fin fysisk form, så det var nogle flotte fyre, der mødte op til den første træningskamp med Mike som træner. Det foregik i Esbjerg i isnende kulde. Jørgen Petersen (Peiter) havde egen sportsforretning, så han var pakket ind som om han var ishockeyspiller og alle var i lange bukser og mindst to trøjer. Da Mike så dem løbe ud til opvarmning, blev hele flokken sendt ind igen og beordret i korte bukser og trøje. Det var en barsk oplevelse. Vi spillede elendigt og tabte kampen. Der var stilhed på hjemturen. Vi tabte 1. turneringsskamp, vandt den næste, men løb så ind i kniven i Herning den 12. april. Vi skulle spille 4-3-3 med de tre angribere søgende ind mod målfeltet, hele holdet med undtagelse af de to midterforsvarere skulle spille angrebsfodbold, og de to backs skulle skiftevis gå med frem som wingbacks eller svingere, som han kaldte dem. Brødrene Per og John Thomsen var som skabte til disse roller og kunne i øvrigt som håndboldspillere kaste lange indkast. Vi startede også kampen med stort engagement, men Herning havde afluret, at hver gang en af backerne strøg med frem, efterlod han et tomrum bag sig, som Herning kunne spille en dyb bold ned i og det

gjorde de 5 gange med stor succes og vandt kampen med 5 – 1. Næste formiddag mødte Ib Westergaard op på mit kontor og forlangte, at Mike omgående skulle fyres, for enhver burde indse, at man ikke kunne spille uden wings.

Da Ib selv spillede, stod han på sidelinien, fik bolden spillet i fødderne og driblede ned til hjørneflaget og centrede ind over. Jeg fik sendt bud efter Mike, der absolut ikke var i godt humør. Ham og Ib var voldsomt uenige om spillesystem m.v. og hele kontoret blev stillet op som kegler, der skulle illustrere forskellen. Efter en times løben frem og tilbage, enedes de om at kigge fremad og jeg kan da godt afsløre, at Ib Westergaard endte med at blive Mikes bedste ven her i Frederikshavn.

Der blev arbejdet hårdt på træningsbanen med den enkelte spiller og med 4-3-3 systemet, der efterhånden blev bedre og bedre. Han var meget glad for spillerne tekniske formåen, men forlangte koncentration og mere hårdhed, idet vi var for nemme at kyse væk. Han elskede engang imellem at flytte konditionstræningen til stierne i Bangsbo og afslutte med en tur til Cloostårnet, hvor spillerne måtte lide den tort, at han var den første der kom hjem til Møllehuset. Alt blev fornyet, og det vil føre for vidt at gennemgå alle forandringerne,

men jeg vil nævne en meget interessant oplevelse. Jeg havde ham med ned til rådhuset, for at præsentere ham for borgmester Villy Christensen, der meget venligt fortalte, at IF (hvis) F.f.I. rykkede op i 2. division ville han love støre kommunalt engagement. Mike for op af stolen og gjorde opmærksom på, at det ikke hed IF, men WHEN (når) vil rykker op, og så var det for øvrigt nu, der var behov for støtte. Han mente for øvrigt, at skolerne burde have fodbold på skemaet og han tilbød at undervise kommunens lærere i fodboldtræning m.v. Borgmesteren var lamslået men ikke desto mindre indførte man fodbold på skemaet og lærerne fik fri til at deltage i Mikes træning. Han præsterede også en genistreg ved at invitere alle fodboldtrænerne i Vendsyssel til træning og kamp på stadion mod F.f.I.s førstehold med efterfølgende kammeratligt samvær.

I starten af maj måned 1971 havde vi besøg af Leicester, der netop var rykket op fra 2. division, og de fejrede oprykningen med en ferietur og træningstur til Danmark. De spillede i 3 byer, hvor Frederikshavn var den sidste og det blev en kæmpesucces. De var her i 3 dage, og kampen mod vores 3. divisionshold blev en stor oplevelse. Mike brugte kampen til at vise spillerne, hvorledes 4-3-3 kan spilles. Leicester vandt, men vi fulgte godt med.  Dagen efter havde vi arrangeret fisketur til Hirsholmene, hvilket blev en oplevelse for englænderne. Om aftenen var de til middag hjemme hos vores spillere og ledere. Jeg havde eksempelvis sekretæren, træneren og Mike til bespisning, og det blev en fornøjelig aften med kun eet emne på programmet. Sidste aften var der fest for spillerne med damer, men englænderne var uden damer. Det blev imidlertid løst ved, at vi skaffede 15 skønne kvinder fra byen. Jeg inviterede eksempelvis pigerne på kontoret med til festen, og de fik lidt af en oplevelse. Under middagen kom jeg til at fortælle, at jeg skulle til London midt i juli sammen med min driftsleder Per Pranger Pedersen. Nogle dage senere kom der brev fra Leicester med stor tak for alt i Frederikshavn samt en invitation til en dag i London. Så ville formanden og sekretæren komme ned fra Leicester og arrangere en dag for Mike, Per og undertegnede. Vi takkede naturligvis ja, og vi mødtes på Stamford Bridge hos Chelsea, hvor deres formand og sekretær serverede kaffe m.v. og fortalte om klubben.

Jeg har på fornemmelsen, at de ikke anede, hvor Frederikshavn var, men pludselig havde Mike fundet en pokal og flagstang med det danske flag og F.f.I. emblem, som Chelsea havde vundet i Frederikshavn. Så var vi næsten i familie. Vi fortsatte til Arsenal på Highbury, hvor formanden og sekretæren tog imod os. De var i strålende humør. Arsenal havde netop vundet ligaen og landspokalen samt ynglingemesterskabet. Anfører Frank Mc Lintoch var kåret som årets spiller. Han deltog i frokosten og viste sig at være en rigtig

gentleman. Dagen sluttede med, at Leicester gav middag på Talk of the Town, hvor vi fik alt det, vi kunne spise og drikke. Det skal i parentes bemærkes, at jeg dengang kun drak vand, men i dag ikke har noget til gode!

Ved hjemkomsten til Frederikshavn var Mike fyldt med optimisme og energi, så der blev arbejdet hårdt med træningen, så vi den 25. juli var nogenlunde klar til at møde Hamburger Sports Verein, der var på træningstur. Vi tabte den flotte kamp, bl.a. fordi de i Uwe Zeeler havde en rigtig tank centerforward. 1½ time før kampstart var der mødt 3.000 tyskere (turister), der skabte en fantastisk atmosfære. Mike pressede på med mange nye ideer, og bestyrelsen besluttede den 20. august 1971 at forlænge hans kontrakt til ultimo 1974.

For mit eget vedkommende var jeg travlt optaget som leder af Dafolo, der var i rivende udvikling, så jeg måtte sige fra at bruge tid som ”konfliktkonsulent” for Mike m.fl., så jeg mistede efterhånden kontakten med ham. Vi vandt ikke 3. division i 1971, men havde flot spil i 1972, og da der manglede 3 kampe, var vi 6 point foran nr. 2 med langt bedre målscore, så vi var 99,9% sikre på oprykning til 2. division. Men vi tabte det hele på gulvet og blev ikke nr. 1. Jeg ved ikke, hvad der skete, men Mike blev fritaget for sin kontrakt, da der manglede de tre kampe og forlod landet. Han savnede sin tidligere ægtefælle, der var flyttet til Australien. Han flygtede down under og bortset fra Frank Nielsen, har ingen hørt fra ham. Heldigvis var der lagt så godt et grundlag, at vi de næste år kom op i 1. division. Tiden med Mike var en lærebog i kulturforskelle. Hans topprofessionelle indstilling kolliderede mod vores amatøragtige indstilling, og han må have betragtet os som de rene bonderøve. Han var dog meget stolt af de mange dygtige spillere, der var ivrige for at lære og vise resultater. Jeg vil også fremhæve fodboldbestyrelsen m.fl., der holdt hovedet koldt, når temperamentet var ved at koge over. Men tiden viste også, at der i Frederikshavn er en sand fodboldkultur, der elsker angrebsfodbold, elegant positionsspil, kampgejst, spilleglæde og vinderkultur.

af: Kaj Jørgensen

Harry Olsen I daglig tale altid HAROL er en af de personer, der har gjort en kæmpe indsats for FfI.

HAROL lever ikke mere. Han opnåede at blive godt over 90 år.

Harry Olsen arbejdede i rigtig mange år hos papirfirmaet Viggo Asmussen. Han var udlært håndsætter (Typograf). Mens han arbejdede i firmaet redigerede han FfI bladet som udkom fra 1945 til ca. 1950. Redaktør Frede Ejlertsen på Frederikshavns Avis, kunne sikkert lide det HAROL skrev, for han bad ham skrive sporten i Avisen. Her startede HAROL på linjebetaling, men blev senere ansat med fast løn. Samtidig passede han sit arbejde hos Viggo Asmussen.

Harol boede på Peder Skrams Vej i rigtig mange år med sin kone Gerda. På et tidspunkt mistede han Gerda og flyttede så senere på Bangsbovej i beskyttet lejlighed. Her endte Harry Olsen sine dage.

Harry var en ægte FfI`er og han gjorde meget for klubben. Han har ikke været leder eller træner i FfI, men har været rigtig meget engageret i det mere eller mindre skjulte. Han redigerede turneringsplanen, som udkom forår og efterår. Det var FfI`s Venner der tjente penge på denne.

Det var i rigtig mange år HAROL der satte holdopstillinger i Avisen. Der var store referater i Avisen efter weekendens kampe. HAROL store nummer var også det han kaldte føromtalen i Avisen om lørdagen. Her kunne han finde et spændingsmoment selv i en næsten uinteressant kamp. Han har ”skrevet” mange tusinde vendelboere på Stadion gennem tiderne og dermed skaffet mange penge i FfI`s kasse.

Jeg havde fornøjelsen at arbejde sammen med HAROL fra 1957 til 1963 hos Viggo Asmussen. Han tænkte meget overskrifter. Pludselig en onsdag kunne han sige, at nu havde han overskriften til lørdagens føromtale. I referaterne om mandagen var overskriften også vigtig for ham. Jeg husker engang, Ffi var kommet i 1. division og havde vundet i Idrætsparken 3-1 over Frem. Overskriften om mandagen var: I guder, giv min skrivemaskine vinger. Ligeledes engang i 2. division i Århus mod AIA, (jeg tror det var årets sidste kamp). Jeg mener i øvrigt Harald Nielsen fik sin divisionsdebut bl.a. sammen med Bent Pedersen (Benne). Nå, men under kampen begyndte det at sne og FfI tabte 5-2. Overskriften om mandagen lød: Da sneen faldt, fandt AIA julelegen frem.

HAROL havde sin faste plads på tribunen på Stadion. Han havde også sin plads i den gamle Badmintonhal, når han refererede håndbold. Hver 14. dag, hvor FfI skulle på udebane havde HAROL også plads i bussen. I begge sportsgrene var han fanatisk FfI`er. HAROL havde svært ved skrive, at en spiller ikke havde spillet godt, men har dog erfaret, dog det er sket.

Harry Olsen blev født i 1916, så det er mange år siden Harry selv spille venstre wing i FfI. Han prøvede også at være træner bl.a. i Understed. Tog dommereksamen en torsdag, tog konen med til Skagen om søndagen hvor han dømte Skagens førstehold mod Nr. Sundby! Gerda og Harry fik dog lov at køre med Nr. Sundby hjem til Frederikshavn.

Helt fortjent udnævnte FfI Harry Olsen til Æresmedlem.

af: Leif Mikkelsen

Kurt Nielsen

Poul Snedker forlod FfI som træner i foråret 1956. Afløseren hed Kurt Nielsen som blev kaldt Nikkelaj.

Kurt kom fra Marseille, hvor han havde spillet som professionel. Da han mødte i Frederikshavn, kom han i en Simca med fransk nummerplader. De franske plader holdt ”mindst” den tid de måtte efter dansk lov.

Kurt var skovserdreng med en rigtig københavnsk jargon. Jeg husker ham som en festlig fyr.

Jeg henvendte mig til Henrik Andersen tidligere FfI nu holdleder for landsholdet, han fandt en masse materiale om Nikkelaj.

I første omgang vil jeg skrive om data, så håber jeg, at nogle vil bidrage med hvad de husker af morsomme oplevelser:

Kurt fulde navn var Kurt Børge Nikolaj Nielsen. Født 2. september i Skovshoved. Død 17 juli 1986 I Nykøbing Falster (61år).

Kurt var som spiller angriber mest venstre innerwing.

Spillede i Skovshoved blev professionel i Marseille. Fik 3 landskampe for Danmark og scorede 3 mål.

Han trænede Frederikshavn, Skovshoved, B 1901, igen Frederikshavn, igen B 1901, træner for det danske landshold, Herfølge, B 1901, Fakse og i 1985 igen B 1901.

I 1962 blev det til oprykning for B 1901. I 1968 rykkede B 1901 igen op i 1. division. Da professionel fodbold blev indført i Danmark 1978 trænede Kurt Herfølge som rykkede op i 2. division. Kurt nåede at træne B 1901 i 17 sæsoner!

Kurt var landstræner, da Danmark i 1976 for første gang slog Sverige på udebane siden 1937.

I Flemming Tofts bog Hutlihut, skriver Flemming at det var lidt specielt at have en landstræner, der gik og kridtede baner og solgte sodavand i cafeteriaet i B 1901.

Kurt var også den sidste træner for landsholdet der havde et spilleudvalg til at hjælpe med at udtage landsholdet. Da Sepp blev ansat forlangte han naturligvis at stå med ansvaret for holdet.

af: Leif Mikkelsen

Otto Poulsen var Frederikshavn forenede Idrætsklubbers første formand.

I daglig tale O. Poulsen var viceskoleinspektør på Ørnevejens Skole, han var nok mest gymnastikleder.

Lydia og Otto Poulsen havde tre børn, Erna som var gift med Axel Dahl begge håndboldspillere. Svend som var mest håndboldtræner, spiller og dommer, sad også en overgang i unddomsugvalget i fodbodlafdelingen, og Grete som var gift med Ejvind Larsen, hun spillede håndbold i mange år.

af: Leif Mikkelsen

I år er det 40 år siden, at Knud Erik Andersen og Frank Mathiasen startede som kontrollører på Stadion. Lad den lige stå----40 år som frivillig for FfI!

I 70`erne ”fyrede” FfI de lønnede kontrollører og skaffede sig frivillige. Dengang havde FfI flere indgange i brug på Stadion, men det er som bekendt gået ned af bakke med tilskuere. I de sidste mange år, har der kun været en indgang åben, indgangen ved klubhuset.

I mange år, har det været gratis, at gå til fodbold, men i stedet har FfI solgt programmer til 20 kr. ved indgangen. Her er det, at Knud og Frank i daglig tale, trofast har stået ved indgangen. Først tog de mod penge, i dag sælger de programmer.

Knud Erik Andersen spillede som dreng fodbold i Sindal inden han flyttede til Frederikshavn. Frank Mathiasen har været gennem hele møllen i FfI. Første ungdomsafdelingen, seniorafdelingen, Old Boys og senest Grand Old Boys.

Både Knud og Frank udtaler, at de har nydt det, som de siger, ellers havde vi da ikke gjort det. De husker begge mange kampe og de har mødt mange ”stamgæster” og fået en sludder med dem. De taler heller ikke om at stoppe, men begge ville glæde sig, hvis, som det ser ud til, igen kommer flere tilskuere på Stadion.

Tak til Frank og Knud Erik for de første fyrre år på Stadion!

Der var to fodboldklubber i Frederikshavn før 1931. Den ene klub havde træningsbane på marken mellem Langelinie og Kommandantboligen ved Frederikshavn Kirke. Den anden klub havde træningsbane der hvor Rimmensgården ligger.

Klubberne hed F.I. 1900 og FB. Store arrangementer blev holdt på Ørnevejens Skoles sportsplads.

Der blev indkaldt til sammenslutning af flere idrætsklubber til onsdag den 24. juni 1931 på hotel Cimbria (Der hvor Jutlandia ligger nu).

Frederikshavn Idrætsforening af 1900. Frederikshavn Boldklub, Frederikshavn Old-Boys Idrætsforening og Frederikshavn Svømme og Gymnastikforening var mødt op,

Og der blev enighed om sammenslutning af klubberne til Frederikshavn forenede Idrætsklubber.

Lærer O. Poulsen blev valgt til første formand, næstformand blev skræddermester Carl Christensen (blev kaldt millionskrædderen). Kasserer blev tobakshandler V. Frederiksen.

Ved første generalforsamling var kassebeholdningen 994,90 kr. Medlemstallet 130 aktive senior, 67 junior og 97 passive.

Samme år havde Rudolf Hansen tegnet et FfI emblem som blev godtaget.

Den 1.juni 1935 blev Valuta Carl, Carl Hansen ansat som træner.

Det røde klubhus som næsten står endnu blev indviet i 1936. samme år blev Østrigeren Verbik ansat som træner, de aktive spillere skulle betale en krone extra om måneden til trænerens løn.

Medlemstallet i klubbens afdelinger var stigende gennem årene.

1940 ansættes Jens Jensen Aalborg som træner.

Efter 10 år i 1941 som formand blev Otto Poulsen afløst af dommerfuldmægtig Sven Sandvig.

Allerede i 1943 ønskede Sven Sandvig ikke genvalg i stedet valgtes fuldmægtig Odin Krogh.

I 1944. Mellemrækkeholdet blev Jysk Mester og A-holdet nåede til finalen. Træneren blev opsagt. Peter Sørensen ansættes som træner.

På generalforsamlingen i 1946 var medlemstallet 1301, formuen var 21000 og der kunne oplyses, at Østrigeren Fritz Molner var ansat som træner.

I august 1952 blev Valuta Carl igen ansat som træner.

Den 1. juli 1955 blev Poul Snedker ansat (jeg husker det tydeligt)

FfI`s 25 års jubilæum juni 1956.

Ved jubilæet bestod bestyrelsen af formand Odin Krogh, kasserer Søren Aaen, næstformand Peter Bjørnager Jensen og Assurandør Frede Nielsen og maskinarbejder Kaj Hansen.

Nu kan jeg være med. Den første inspektør på Stadion jeg husker var Keld og Søren Larsens bedstefar Maler Larsen, altså Gammel Sørens far. Derefter var det vist Svend Sjas Christiansen som var ansat ved kommunen og skrev sport i Ny Tid. Derefter mener jeg Kai Rasmussen og Marie kom på Stadion, her var de i mange år.

Et fantastisk par som gjorde masser for ungdommen.

I 1956/7 blev Tribunen indviet. Men trænerne Kaj Hansen, Erik Kuld Jensen og Kurt Nicolaj Nielsen må vi få en anden til at skrive om. Jeg husker da, at Kurt Nielsen var i klubben da Tribunen blev bygget. Svend Jensen som Kurt havde med fra Skovshoved var arbejdsmand på Tribunen.

Lidt om Stadion

I 1921 holdt F.I.1900 en bazar, hvor de fik 13.600 i overskud. Derfor købte de i efteråret 3 td. Land for 13.933 kr. Planering, dræn, plankeværk og omklædningsskur 9000 kr. i alt 22.933 kr.

Da F.I.1900 i 1925 ikke kunne klare udgifterne længere, købte Frederikshavn Kommune Stadion for 4758 kr.

I 1934 købte kommunen jord til fire træningsbaner 8td.land for 16000 kr. hertil kom planering, plantning m. m.12.000 i alt 28.000 kr.

I 1936 byggede kommunen klubhuset for en pris af 30.000 kr.

I 1943 anlægges der 400 meter løbebane samt rækværk for 9.000 kr.

I 1944 købte kommunen en grund på 3 td.land til en beregnet til sportshal og tennisbaner.

Engang var der fodbold, håndbold gymnastik, brydning, kricket, atletik og svømning under FfI. Det er reduceret en del.

Lidt om vores klub, jeg kunne skrive meget mere. Jeg har fået hjælp af notater fra afdøde Peter Bjørnager. Håber der er en der vil skrive videre på dette og til gavn for historien.

-af Leif Mikkelsen

Jeg kom til at tænke på dette spørgsmål, og hvad gør man, man kontakter Henrik Andersen som i dag er ansat i DBU. Henrik er holdleder for det danske landshold og har en enorm viden om FfI. Henrik var ansat på FfI i mange år, samtidig holdleder og meget mere. Jeg fik overdraget listen over trænere næsten siden starten i 1931. Når I på FfIFodbolds face book side ser listen, vil jeg opfordre til at skrive om trænerne.

Hvad kan Kaj Jørgensen ikke skrive om Mike Lane? Hvad kan John Larsen og Leif Skov ikke skrive om Kurt Nielsen. Hvad kan John Østervrå Christensen om Walther Pfeiffer, Peter Stubbe og Kaarlo  Niilonen?

2018              Christian Kærsgaard forår – Troels Gaardbo efterår

2017              Christian Kærsgaard

2016              Jacob Borup

2015              Troels Gaardbo

2014              Troels Gaardbo

2013              Troels Gaardbo

2012              Lennert Bak                                              Holdleder Kim Thorius

2011              Jan Wrensted/ Lennert Bak

2010              Jan Wrensted

2009              Peter Jacobsen

2008              Peter Jacobsen

2007              Frode Langagergaard

2006              Claus Struck

2005              Troels Gaardbo                                         Henrik Andersen/ Svend Åge Thomsen

2004              Troels Gaardbo                                         Henrik Andersen/Svend Åge Thomsen

2003              Troels Gaardbo                                         Henrik Andersen/Svend Åge Thomsen

2002              Poul Erik Kristensen/ Per Svensson          Henrik Andersen/Svend Åge Thomsen

2001              Poul Erik Kristensen                                  Carsten Christensen/ Henrik Andersen

2000              Per Svensson                                             Carsten Christensen/ Henrik Andersen

1999              Per Svensson                                             Carsten Christensen/Henrik Andersen

1998              Per Svensson                                             Carsten Christensen/Henrik Andersen

1997              Per Svensson                                             Carsten Christensen/ Henrik Andersen

1996              Jim Magill                                                 Carsten Christensen/ Henrik Andersen

1995              Bent Dahl/ Jim Magill                              John Thomsen/ Henrik Andersen

1994              Jens Tang Olesen                                      John Thomsen/ Henrik Andersen

1993              Jens Tang Olesen                                      Jørgen Pape

1992              Jens Tang Olesen                                      Jørgen Pape

1991              Jens Tang Olesen                                      Jørgen Pape

1990              Ib Jensen                                                   Jørgen Pape

1989              Ib Jensen                                                  Jørgen Pape

1988              Ian Salter                                                  Jørgen Pape

1987              Ian Salter                                                  John Christensen/Kai Larsen

1986              Ian Salter                                                  Osvald Thomsen/Frank Nielsen

1985              Bent Sørensen                                          Henry Nielsen/Osvald Thomsen

1984              Bent Sørensen                                          John Christensen

1983              Jens Hedemark                                         Kai Larsen

1982              Jens Hedemark                                         Jens Mathiasen

1981              Jim Magill                                                 Jens Mathiasen

1980              Jim Magill                                                 Kai Larsen

1979              Jim Magill                                                 Kai Larsen

1978              Kaarlo Niloonen                                        Kai Larsen

1977              Kaarlo Niloonen                                        Kai Larsen

1976              Kaarlo Nilonen                                          Osvald Thomsen

1975              Walter Pfeiffer                                         Torben Lylloff

1974              Walter Pfeiffer                                         Torben Lylloff

1973              Peter Stubbe                                             Torben Lylloff

1972              Mike Laing/Bent Sørensen                       Torben Lylloff

1971              Mike Laing                                                Torben Lylloff

1970              Kaj Arne Nielsen

1969              Kaj Arne Nielsen

1968              Kaj Arne Nielsen

1967              Kaj Arne Nielsen

1966              Kurt Nielsen

1965              Kurt Nielsen

1964              Kaj Hansen                                                Carl Nielsen

1963              Kaj Arne Nielsen/ Kaj Hansen

1962              Kaj Arne Nielsen

1961              Erik Kuld Jensen

1960              Erik Kuld Jensen

1959              Kaj Hansen   

1958              Kurt Nielsen

1957              Poul Snedker/Kurt Nielsen

1956              Kurt Nielsen

1955              Poul Snedker (Fra 1/7)

1954              Poul Larsen (Spillende)

1953

1952              Karl Hansen (Valuta Karl)

1951

1950

1949

1948

1947              Poul Andersen (Starter op i foråret)

1946              Fritz Molnar 

1945

1944              Peter Sørensen (Fra efteråret)

1943              Asker Overgaard

1942              Asker Overgaard

1941             

1940              Jens Jensen (April- november)

1939              Martin Nielsen (For efteråret)

1938              Lumby-Jensen / Aksel Kramer

1937              Odin Krogh (Træner i efteråret)

1936              Edouard Verbik Østrig (Ansat for efteråret)

1935              Karl Hansen (Valuta Karl)  

1934              Aksel Kramer styrede træningen i foråret

1933              Aage Madsen (Ansat for efteråret)

1932

1931

Så er vi klar til forhåbentlig mange indlæg om trænere gennem mange år.

af: Leif Mikkelsen

Efter O. Poulsen havde været første formand i FfI fra starten i 1931 til 1941, kom Svend Sandvig til og sad som formand i to år. Herefter blev Odin Krogh valgt i 1943. Det skulle vise sig, at Odin Kroghs tid som formand var en tid hvor der skete enormt meget. I den periode, var bestyrelsen for hele FfI, altså en bestyrelse for alle afdelingerne. Odin var også med i tiden hvor FfI kom gennem rækkerne til 1. division. Det var en meget dårlig nyhed, da det blev bekendtgjort i 1962, at Odin Krogh var afgået ved døden. Odin Krogh var en meget populær formand i klubben.

Odin Krogh var Fuldmægtig på byens socialkontor, som dengang lå på hjørnet af Havnegade og Boensgade, han sad i Byrådet som konservativ, han blev viceborgmester.

Odin boede på Ingeborgvej med sin kone Tut, Hun var uddannet modist. De fik to børn, Jane og Anthon.

Odins storebror Karl Krogh var også førsteholdsspiller i FfI han var forsvarsspiller og en meget god spiller, han boede i øvrigt på Ørnevej.

Odin Krogh var i flere år næstformand i JBU, og sad dermed i flere udvalg under unionen.

Her vil jeg gerne gengive fra FfI Bladet december 1947:

-At Odin Krogh i sin bedste tid på grønsværen var en spiller af særklasse, er kendt af mange andre end hans bysbørn. Helt uimodståelig var han når han jonglerede med bolden og passerede modpartens forsvarer og med et skud lynhurtigt affyret og med præcision og kraft, gjorde målmændene magtesløse.

Sin force havde Odin Krogh i sin driblekunst og skydeevne. Jeg husker et hovedstødsmål, dem var der ikke så mange af, det var en af hans karrieres mest betydningsfulde præstationer, idet den var medvirkende til hans udtagelse som centerforward på Jyllandsholdet mod København i 1936.

Det skete i Aalborg på AaB baner. FfI der dengang spillede i mellemrækken. Der var mødt et par JBU herrer op til mellemrække fodbold for at se Odin Krogh. I den spændende kamp fik FfI etableret et angreb i venstre side. FfI`s hurtige venstre wing Hans Christensen kaldet Tolderen, centrede ind foran mål og her kom Odin Krogh farende som en komet gennem luften over hovederne af de granvoksne AaB forsvarer og snittede  bolden i mål. Han kom på Jyllandsholdet. –

Odin Krogs søn Anthon fortæller: ”Far blev sidst i 1930`ern tilbudt professionel kontrakt og arbejde i Tennis Borussia Berlin, men min mor ville ikke med til Berlin, så vi forblev danskere. Vi har også fået at vide, at far var i konkurrence med Pauli Jørgensen fra Frem København om en landsholdsplads, men det var lige så svært at være jyde som man har hørt om”.

Som man kan læse, så var Odin en lille tæt person, altid med en cerut (Fontana) i munden. Der var stor respekt om Odin. Odin var også gymnast. En kendt spiller får altid kælenavne og Odins kælenavne var ”Det bette uvejr” og ”Gummimanden”.

Jeg husker Leif Knudsen og jeg var på trænerkursus, vi var lærlinge og havde ikke for meget at gøre med. Vi blev tilbudt et par bøger om træning. Odin, der var JBU`s repræsentant, kunne se vi holdt os lidt tilbage, så han tog sin egen pung frem og gav Leif og mig bøgerne.

Odin Krogh var en lille mand, men en meget stor person.

Leif Mikkelsen

FfI blev startet i 1931 med Otto Poulsen som første formand. Derefter kom Svend Sanvig i to år, hvorefter Odin Krog tog en lang tørn fra 1943 til sin død i 1963.

Efter Krogh døde overtog Erik Stenberg formandsposten, som han besad i fem år.

Erik Stenberg kom fra Hjørring til Frederikshavn. Han var startet som ungdomsspiller i AIK Frem i Hjørring, men kom dog hurtig over i HI (Hjørring Idrætsforening).

Erik blev født i 1924. Fik arbejde i nuværende Spar Nord i 1941 i Frederikshavn og rejste frem og tilbage i to år, hvorefter han flyttede til Frederikshavn.

Erik var i mange år en af støtterne på FfI`s førstehold. Han var det man dengang kaldte centerhalf, men kunne også spille andre pladser på holdet. Erik havde et godt hovedspil.

Efter sin aktive tid, var Erik leder i klubben. Dengang var det ikke træneren der alene satte holdene, det var træneren sammen med et spilleudvalg. Erik var et stort aktiv for FfI og ikke mindst i spilleudvalget, han var med i tiden hvor FfI kom fra Mesterrækken og til 1. division. Det kulminerede med, at Erik blev valgt til formand for klubben i 1963.

Eriks kone Inga sad i mange år som formand for FfI`s svømmeafdeling og lavede et stort arbejde.

De fik to piger Gurli og Bente.

af Leif Mikkelsen

I 1960, da FfI var i 1.division, tiltrådte Erik Kuld som træner i klubben. Kuld var født i Århus i 1925. Han spillede i AGF som angriber, var i truppen der fik bronzemedalje ved OL i London i 1948, uden, der var medalje til ham.

Efter OL i London spillede han i 50`erne i fem forskellige franske klubber bl.a. Lille og Marseille. Kuld nåede fire kampe på landsholdet og scorede et enkelt mål. Fik seks kampe på ungdomslandsholdet  og scorede fem mål.

Herefter blev han træner i FfI i 1960 og 1961. Jeg talte en del med Kuld. Når træningen var overstået og der var møde i spilleudvalget, stod jeg i cafeteriaet i enden af tribunen. Når der var lukketid fulgtes jeg ofte med Kuld ned til banegården, hvor han tog toget til Århus. Han havde bil, men foretrak mange gange tog.

Jeg havde bemærket under træningen, at han brugte meget smidighedsøvelser, det var vigtigt for ham. Han fortalte mig en aften, at det undrede ham, at FfI spillerne ikke kunne lide almindelige simple boldøvelser, han fortalte mig, at selv landsholdet naturligvis trænede bl.a. indersidespark m. m.

Jeg tror ikke Erik Kuld fik den største succes i FfI, han var en stille lun person, som på ingen måde trådte frem. Han trænede bl.a. AGF i 1967-68.

Erik Kuld Jensen døde i Århus i 2004.

Leif Mikkelsen

Molner var Født i Wien, men hans forældre var ungarere og flyttede til Ungarn, hvor Molner fik sin opdragelse. Fritz Molner spillede fodbold i flere store europæiske klubber. Han var træner i Antwerpen, Letland, Bassel og Kassel. I Danmark trænede han AB København, AGF, Randers Freja og Vejen.

Naturligvis kan jeg ikke huske ham, men har fået fortalt, at det var ham der prøvede eller indførte systemet med to fremskudte innerwings og tilbage trukket centerforward og wings, en fremskudt halfback og en tilbagetrukket halfback. Så havde man pludselig det senere kendte 4-4-2.

DA OLE PIND VAR PÅ PRESSENS LANDSHOLD

I 1967 spillede Ole Pind, dengang Ole Eriksen, på FfI`s Juniormesterrækkehold.

Hvert år i Pinsen havde DBU et landsjuniorstævne med deltagelse af Jylland, Fyn, Sjælland, Lolland Falster, København og Bornholm. I 1968 skulle stævnet afvikles i Roskilde.

Som Centerforward (Midterangriber) på Jyllands hold blev udtaget Ole Pind. Jylland vandt stævnet efter finale sejr over København med 1-0 og Ole blev topscorer i turneringen med fem scoringer.

Efter stævnet udtog pressen et juniorlandshold og Ole Pind kom naturligvis på holdet.

Vi var to der trænede juniorerne dette år, Hans Kurt Christiansen og undertegnede. Når vi efterfølgende mødte de stærke modstandere som Aab, Viborg, Randers med flere, satte modstanderne gerne to mand til at dække Ole Pind, det gav masser af plads til Frank Hou som overtog målscoringen for vores holdet.

Som senior under Mike Lane fik Ole Pind 9 divisionskampe inden han rejste fra byen.

I dag hygger Ole sig på golfbanen og er bl.a. med i turneringen Kaj Arnes Drenge som afvikles i august.

Leif Mikkelsen

I forsvaret var Knud Nygaard med i målet og Poul Larsen som centerhalf. Knud havde en enkelt kikser, men var ellers vanlig sikker, medens Poul Larsen ikke gav indtryk af at være helt spilleklar, hvad bentøjet angår.

Backs Gunner Sulbæk og Kaj Arne Nielsen tog roligt på tingene, det samme gjorde fløjhalf Børge Borup, medens Erik Stenberg sled og slæbte, som det nu er karakteristisk for ham.

Ib Westergaard og Viggo Wormstrup tiltrak sig opmærksomheden i angrebet, Viggo lavede to gode mål, det ene på et udmærket hovedstød.

De øvrige tre mål sørgede Erling Nielsen for – heraf et på straffespark. Højre innerwing Carl Nielsen var ikke rigtig i hopla, medens Karl Nielsen på fløjen viste hele sit repertoire på godt og ondt.

Sådan skrev Aksel Pedersen i marts 1950

I FfI Bladet fra februar 1947 var der en oversigt over bestyrelse og udvalg i FfI som står for Frederikshavn forenede Idrætsklubber.

Muligvis har læsernes familiemedlemmer der gjorde en indsats for FfI dengang.

Bestyrelse:

·         Formand: Fuldmægtig Odin Krogh. Kasserer: revisor Søren Aaen. Undermester J.P. Bjørnager
Jensen. Konditor Sigvard Sørensen. Svejser Martin Nielsen.

·         Fodboldudvalg senior: Formand Svend Christiansen, Martin Nielsen og Odin Krogh

·         Fodboldudvalget ungdom: Formand Svend Andersen (Bob), Børge Petersen, Evald Jensen, Harry Hansen og Carl Larsen (Stadioninspektør)

·         Håndboldudvalget: Formand J.P. Bjørnager Jensen, Erik Thomsen (fejer), Ove Rohde, Harry Andersen og Ellen Thomsen (Fut).

·         Atletikudvalget: Formand Frede Nielsen, Asger Andersen, Børge Sørensen, Gerda Sørensen og Karen Underlien.

·         Gymnastikudvalget: Formand Harry Brun, Gunner Petersen, Børge Sørensen, Kaj Christensen og Alfred Sørensen.

·         Bokseudvalget: Formand August Møbius, Ib Rose og Harry Olsen (Harol).

·         Brydeudvalget: Formand Niels Lassen, Ove Rohde, Viggo Nielsen og Tage Rohde.

·         Svømmeudvalget: Formand I. C. Bæch og Ester Dahl.

·         Festudvalget: Formand Max Rittig, Carl Pedersen, Carl Andersen og Carlo Gersbøll.

Artiklen slutter med, at der for tiden ikke er et Kricketudvalg. 

Når der er skrevet om flere trænere gennem tiderne i FfI, skal vi ikke glemme Kaj Hansen Aalborg, som var træner i klubben, da holdet rykkede op i 1. division.

Da Kaj kom til klubben, gjorde han det klart, at han ikke vidste meget om fodbold, men at han kunne bringe spillerne i form og samtidig rykke dem sammen i en enhed.

Kaj havde dyrket atletik i Aalborg, han havde været Danmarksmester i 400 meter hækkeløb.

Jeg mener, Kaj Hansen var udlært slagter, men arbejdede som sælger af hjælpemidler til slagterbutikker bl.a. vægte.

Kajs tid i klubben viste, at han var en mand som kunne samle spillerne og give dem gejst.

Han opnåede et stort resultat, selvfølgelig sammen med spillernes fodboldkunnen.

Jeg har talt med Leif Skov om Kaj Hansen.

/ Leif Mikkelsen.

Da jeg var pusling (op til 12 år) og drengespiller (12 til 14 år), var Hjørring Idrætsforening og Brønderslev Idrætsforening og FfI de store klubber i Vendsyssel.

Derfor lavede de tre klubber en privat turnering som hed Vendsyssel Drengeturnering og spillede en mindst dobbeltturnering.

Da jeg senere blev yngling (16 til 18 år) kom Kaj Arne og Kai Rasmussen og sagde: ” Næste år skal du træne puslingene”. De spurgte ikke om jeg ville, jeg skulle bare!

Det har så nok været i 1959. Da havde klubben 5 puslingehold, de to bedste spillede i Vendsyssel Drengeturnering. Førsteholdet var sidste års puslinge og andetholdets spillere havde mindst et år mere som puslinge. 3.4.og 5. holdet spillede med i JBU`s turnering. Hvis så der var problemer med at vinde JBU rækken kunne og måtte vi forstærke holdene med spillerne fra de to bedste hold.

Alt det for at vise udviklingen i ungdomsfodbolden. I dag er der kommet mange flere ”små” klubber med på vognen – heldigvis.

En anden morsom ting fra den tid. Når puslingene skulle spille, skulle overliggeren sænkes en halv meter. I Frederikshavn og Brønderslev satte stadioninspektøren et bræt over fra stolpe til stolpe, men i Hjørring brugte man en snor! Det følte vi FfI`ere så, at når HI ramte snoren blev der dømt mål, men når vi ramte snoren, blev bolden dømt over!!

Det blev til 10 år som træner i ungdomsafdelingen for mit vedkommende.

/ Leif Mikkelsen