Serie 3 kvalificerer sig til oprykningsfinale efter forlænget spilletid
Peter Jørgensens tropper leverede en yderst disciplineret indsats i tirsdagens første play-off-kamp mod Harkens Serie 3-hold. Alligevel skulle der forlænget spilletid til, men her vågnede F.f.I.´erne også op til dåd og sejrede 2-0.
Af: Martin "Olic" Pedersen // Jeppe Drejer og Mikkel Tolstrup spillede begge nøglerøgler i 2-0-sejren i Harken // Arkivfoto: Anette Gasberg
Efter 90 minutters intenst drama ved Harken Hallen stod der fortsat 0-0, og således skulle der 2x 15 minutters spilletid til. Det var så her F.f.I.-mandskabet omsider kom mål. Tidligt i forlængelsen var Jeppe Drejer efter en energisk præstation på baglinjen, ophavsmand til Kasper Sørensens føringsmål, og kort efter kunne Jesper Gasberg heade Frederik Klarskovs indlæg i kassen. Det var også i overtiden, at Harken blev reduceret til ti mand, da hjemmeholdet Jakob Torp fik sit andet gule kort efter en tackling på Mikkel Sand.
Gennem den ordinære spilletid var det tydeligt, at der var meget på spil. Intensiteten og viljen fejlede bestemt ingenting hos de to mandskaber, men i og for sig var det begrænset hvad de to hold kom frem til hvad angår store chancer - navnlig i de første 45 minutter.
F.f.I.´s nybagte student Mikkel Tolstrup havde et par gode hovedstødsmuligheder, mens Thomas Kirk - F.f.I.´s velspillende keeper, leverede et par fine redninger. Herunder en vital fodparade mod slutningen af første halvleg.
Rødt/sort tryk mod slutningen af 2. halvleg
I anden halvleg var billedet langt hen ad vejen det samme, men som anden halvleg af den ordinære spilletid skred frem, var kom der noget mere snert over frederikshavnernes offensive spil. Det så ud til, at Peter Jørgensens tropper havde lidt mere energi end det hårdtkæmpende Harken-mandskab. Forskellen i overskuddet gav da også mod slutningen et par store chancer, hvoraf den største tilfaldt Kasper Sørensen, der blev spillet fri i dybden af Jeppe Drejer. Desværre gik Sørensens afslutning lige akkurat forbi den ene opstander.
Ronnie Schou modtog ganske vist et gult kort med godt et kvarter tilbage, men i denne periode lykkedes det F.f.I. at holde stand - faktisk var det i den periode, at de bedste tilbud blev skabt.
Med Schou tilbage på banen fik Harken et gult kort, og netop denne undertalsperiode skulle vise sig at blive F.f.I.´s "redning". Straks efter skulle der, i bedste playoff-stil, forlænget spilletid til.
F.f.I. med mest energi i overtiden
Med en mand mindre på banen, fik de rød/sorte omsider den plads der skulle til. Harken så tillige ud til at være godt møre, og bare to minutter inde i den forlængede spilletid kom forløsningen. Jeppe Drejer havde energien til at på fornem vis at runde sin modstander på baglinjen, og midt inde foran mål kunne Kasper Sørensen sparke F.f.I. i front.
Harken fik kort efter en livline, da en tilbagelægning til Thomas Kirk blev samlet op, og dermed et indirekte frispark til værterne. Muren var dog så tilstrækkeligt på plads, at F.f.I. kunne ånde lettet op, og kort efter blev opgøret lukket og slukket, da Frederik Klarskovs fine indlæg blev mistimet af Harkens keeper. Det var Jesper Gasberg ikke sen til at udnytte, og så kunne han heade bolden i kassen til 2-0. Stor jubel i den rød/sorte lejr, der i øvrigt talte et fint kontingent af tilskuere.
Kort efter 2-0-målet blev Harkens Jakob Torp, som nævnt, præsenteret for sit andet gule kort, og dermed kunne Jørgensens tropper køre sejren sikkert i land. Til trods for, at der skulle forlænget spilletid til, må spillerne roses for en særdeles disciplineret indsats, hvor man ikke levnede Harken meget plads.
Således kan De Røde Bavianer med stor spænding se frem til en vaskeægte playoff-finale mod lokalrivalerne fra IF Skjold Sæby (Serie 2). I tilfælde af en rød/sort gevinst rykker F.f.I. en tak op i fodboldhierakiet. Derimod, hvis modsatte scenarie hænder, klarer IF Skjold Sæby skærerne i Serie 2.
Vi skal have alle mand med på Sparekassen Vendsyssel Arena i Sæby lørdag 29. juni. Det store lokalbrag er med kick-off klokken 14:00.
Kampinfo: Harken UGF - F.f.I. 2-0 (0-0 efter ordinær - 0-2 efter forlænget spilletid)
Mål: 0-1 Kasper Sørensen (90.+2), 0-2 Jesper Gasberg (90.+14)
Advarsler: Harken UGF: Jakob Torp (90., 90.+15) // F.f.I.: Ronnie Schou (71.)
Udvisninger: Harken UGF: Jakob Torp (90.+15 - 2x gult) // F.f.I.: Ingen
Startopstilling - F.f.I. (4-4-1-1): Thomas Kirk - Mikkel Sand, Jesper Gasberg, Frederik Klarskov (c), Kristoffer Overgaard - Kristian Jensen, Mikkel Tolstrup, Ronnie Schou, Clinton Mbeffi, Jeppe Drejer - Kasper Sørensen
Indskiftere: Sebastian Basballe, Patrick Høeg og Mikkel Hørby (sidstnævnte ikke benyttet)