DBU – Inspirationtræning
Fredag d. 03-10-2025 kl. 16.30 var en helt speciel inspirationstræning, da træningen var for alle klubber i Frederikshavn kommune. IF Skjold Sæby U14 Drenge og FFI U14 Drenge deltog med i alt 26 spillere.
Det at drengene ikke kun skulle mødes til kampe og være rivaler, så opstod der pludselig en helt anden kemi, hvor drengene fra begge klubben skulle spille med og mod hinanden i et veludført træningsprogram fra Christian Borum (DBU). Emnet var orientering, hvor drengene skulle lære at orientere sig om modstandere som kunne komme i pres og derved tage de rigtige beslutninger i mange forskellige situationer.
Lad os blot sige at vi trænere var meget imponeret over drengenes hurtige indlæringskurve og drengene fik et meget bedre overblik over spillet.
Efter den fede træning fik alle drenge mulighed for at tage et hurtigt bad, hvorefter at der skulle nydes en fællesspisning med lasagne fra Empire – Lad os bare sige at der blev hygget igennem.
En helt anden vinkel på dette arrangement var at vi trænere fra de 2 klubber fik god tid til at få snakket fodbold og der er nu aftalt at årgangen fra Sæby vil finde en dato i nærmeste fremtid, hvor FFI-drengene kan komme på besøg til en fælles træning og hygge – Så fedt.
En stor tak skal lyde til de 4 forældre fra FFI U14 som bød sig til og servere og rydde op efter maden. Hertil en kæmpe tak til Søren Vestergaard (FFI Ungdomskonsulent) for at tage initiativet til dette arrangement.
Pva. Ffi Fodbold
Michael Jørgensen
Cheftræner FFI U14 drenge