Bliv træner hos FFI Fodbold
Bare det at du allerede læser denne tekst betyder at du er nysgerrig og noget i overskriften har vakt en drøm eller ønske, som vi kan hjælpe dig med at udleve.
Vi sidder ofte hjemme bagved vores computere, tablets eller telefoner og surfer på de sociale medier hvor vi læser om andre mennesker, som har gjort en forskel et eller andet sted i Danmark eller i verden. Vi drømmer os afsted og ville ønske det var os som var den gode samaritaner, den gode ”voksen ven” eller i det mindste den person som gør en forskel for andre mennesker.
Hos FFI Fodbold giver vi dig faktisk muligheden for at gøre en stor forskel for børn og unge.
Sidder du nu og overvejer om du er ”Fodboldtræner”-materiale, så er svaret ”Ja” – Fordi vi hjælper dig hele vejen og når du har haft den første ”Aha” oplevelse og mødet med den første spiller med spørgsmålet ”Er du min nye træner” og du stolt har svaret ”Ja” og med det samme oplevet det store smil og flunkende øjne på spilleren – Så er du bare solgt.
Hos FFI Fodbold tilbyder vi dig også udviklingsmuligheder med uddannelse som træner hvis du ønsker det og senere med specialer – Der er næsten ingen grænser.
Uanset om du har fodbolderfaring eller ej, så skulle du tage at kontakte vores ungdomskonsulent og høre om dine muligheder for at gøre en forskel for andre mennesker i en spændende forening.
Ungdomskonsulent:
Michael Jørgensen
Mobil: 41908824
E-mail: michael-jorgensen@ hotmail.com
Med venlig hilsen
FFI Fodbold