Sølvmedaljer til FFI Special Olympic ved stævne i Jerslev
Ffi Special Olympic-holdet er tilmeldt turneringen under Parasport Danmark og deltog i weekenden i et afsluttende regionsmesterskab i Jerslev.
Inden stævnet lå vi på en 3. plads i C-rækken, men efter tre sejre og et enkelt nederlag endte holdet på en flot 2. plads.
I den første kamp vandt drengene 5-2 over Hadsten, men kom ned på jorden igen med et nederlag på 4-1 til suveræne Djursland. Kamp tre og fire endte med klare sejre på 6-0 over Randers og 9-0 over IH Aalborg.
En flok stolte spillere fik efterfølgende overrakt sølvmedaljer.
Ffi Fodbold har i øvrigt søgt og fik under stævnet bekræftet, at næste regionsstævne afholdes på Ffi’s baner til efteråret.
Sportslige hilsner
Kenneth, Ffi Special Olympic