Ole Lyng har nået træningspas nr. 1.000 hos Young Boys
De gamle drenge i Young Boys har fejret deres standerhejsning nr. 50!
Young Boys har eksisteret i 13 år med to ugentlige træninger året rundt, bortset fra den uge hvor der er Cup No.1
Gennem alle årene har der været lavet referat fra hver træning og nøje ført regnskab i ”den gule bog” hvem der har deltaget i træningen.
Ved seneste standerhejsning var der 60 deltagere, der hyggede sig med mandemad og en masse snak.
Vores husorkester Young Boys Boy Band havde indøvet nye numre, så jubelen var endeløs.
Samtidig rundede vi et skarpt hjørne, da Ole Lyng havde passeret træning nr. 1.000.
Han fik overrakt et af de nye krus fra FFI fodbold supporters (en rigtig god julegaveide).
Stort tillykke til Ole!
