Team ”Ungdomskonsulent”
Ffi Fodbold udvider rollen ”Ungdomskonsulent” med endnu en person i erkendelse af, at den meget centrale rolle i dagligdagen er meget vigtig for, at vi hele tiden kan give vores trænere, spillere og forældre den bedste oplevelse, når vi alle bevæger os rundt på fodboldvej.
Vores nuværende ungdomskonsulent Michael Jørgensen får nu en sparringspartner i Jonas Nødbak Petersen, som har sagt ”Ja” med øjeblikkelig virkning og allerede er påbegyndt sine første opgaver.
De 2 har allerede aftalt en grov fordeling af opgaver, som kan nævnes således, at Michael tager de mere administrative opgaver, hvor Jonas springer direkte på de mere sportslige opgaver. Dette er udgangspunktet for samarbejdet, men da mange opgaver har et ben i begge lejre, så bliver dette et parløb af format.
Hos Ffi Fodbold byder vi velkommen til Jonas.
Jonas Nødbak Petersen:
- Fodboldlinjeansvarlig og lærer på Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt.
- UEFA/DBU A-licens træneruddannelse, 2015.
- 3,5 år som ungdomstræner i AaB Eliteafdelingen for U14, U15, U16, U17 og U19 Liga.
- 7 år som ungdomstræner i Ffi Fodbold for hold mellem U11-U17.
Med venlig hilsen
Ffi Fodbold